Kommunerne kan ikke være sikre på at få en økonomisk indsprøjtning til at implementere de nye beredskabsanbefalinger for deres sårbare borgere.
I et interview med DK Nyt peger minister for Samfundssikkerhed og Beredskab Torsten Schack Pedersen (V) på, at løftet i kommunernes serviceudgifter i de seneste to økonomiaftaler giver kommunerne den nødvendige økonomi.
- I den seneste økonomiaftale er beredskab nævnt som et område, hvor vi forventer, at kommunerne skal bruge flere penge, og det er netop derfor, at servicerammen er løftet så meget, som den er, forklarer han.
Både eksperter og KL peger dog på, at den nuværende situation betyder, at der vil være forskel på, om kommunerne kan følge anbefalingerne helt til dørs.
Tænker du, at det er rimeligt, at serviceniveauet under en krise kan afhænge af, hvor i landet man bor?
- Det er en lokal beslutning, hvor meget man vil prioritere til beredskabet til ens sårbare borgere, og jeg har stor respekt for, at kommunerne står for den opgave, siger Torsten Schack Pedersen og tilføjer:
- Jeg ved godt, at der er forskel på økonomien i de forskellige kommuner, men vi har sikret, at der er mere økonomi ude i kommunerne med de seneste økonomiaftaler.
Opgaven er ikke ny
Selv de 500 mio. kr. årligt, som netop er afsat i finansloven til at styrke den brede samfundssikkerhed, så der opnås “mest mulig effekt på samfundssikkerheds- og beredskabsområdet”, kan kommunerne heller ikke være sikre på at få del i.
En del af midlerne går til opfølgning på de nationale sårbarhedsanalyser, som bl.a. fokuserer på el, vand og kommunikation, fortæller Torsten Schack Pedersen.
- Afhængigt af, hvad analyserne viser, vil vi også være klar til at sætte økonomisk ind der, hvor problemerne må være. Hvis det bliver identificeret som værende i kommunerne, kan kommunerne også komme i spil.
Sagen kort: Beredskab til sårbare borgere
Tilbage i marts kunne DK Nyt på baggrund af egne undersøgelser beskrive, at kun hver tredje kommune stod klar med et tredages nødberedskab til sårbare borgere på kommunens døgninstitutioner, plejehjem og bosteder.
Af undersøgelsen fremgik det desuden, at flere kommuner afventede nationale retningslinjer fra staten. Også KL har siden foråret efterspurgt nationale retningslinjer og er i mellemtiden kommet med sine egne anbefalinger til kommunerne.
Forsker i beredskab og samfundssikkerhed Rasmus Dahlberg kaldte det "et rigtig dårligt tegn", at kommunerne håndterede beredskabsopgaven så forskelligt, og påpegede, at serviceniveauet under en krise ikke bør afhænge af, hvor i landet man bor.
I oktober - godt syv måneder efter DK Nyts undersøgelse - præsenterede beredskabsministeriet nationale anbefalinger for kommunernes beredskab for sårbare borgere. Og selvom de ifølge eksperter er et skridt i den rigtige retning, følger der stadig ikke midler med til opgaven.
I et skriftligt svar til DK Nyt skriver Johannes Lundsfryd Jensen (S), formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, at det vil betyde, at ikke alle kommuner får mulighed for at følge anbefalingerne helt til dørs.
Også Kurt Houlberg, professor og forsker i kommunal økonomi på Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har peget på, at det ville give mening, hvis kommunerne fik flere midler til beredskabet.
En gennemgang af kommunernes budgetter for 2026 viser, at minimum 20 kommuner har sat fokus på nødberedskabet til sårbare borgere i de kommende år.
Ministeren understreger også, at kommunernes økonomiske og demografiske forskelligheder ikke har givet anledning til at sende flere midler, fordi opgaven med beredskabsplaner i bund og grund ikke er en ny opgave.
- Risikoen ændrer sig hele tiden, og derfor skal beredskabsplanerne selvfølgelig også afspejle det. Kravet om at have planer er ikke nyt, men indholdet skal tilpasses de aktuelle trusler, siger han.
Han påpeger, at flere af landets kommuner allerede er i gang med at tilpasse deres beredskabsplaner, mens andre kommuner har været “mere søgende”, og det er netop denne efterspørgsel, som ministeriet reagerer på med de nye anbefalinger.
- Det er klart, at der selvfølgelig ligger en større opgave, hvis man som kommune ikke har haft fokus nok på beredskabsplanlægningen tidligere, siger ministeren.
Borgmestre ønsker ikke krav
Fordi kommunerne allerede har en forpligtelse under beredskabsloven til at tage sig af sine sårbare borgere, afviser Torsten Schack Pedersen også, at han på et senere tidspunkt vil sætte et minimumskrav til kommunernes beredskab.
Faktisk er det også et ønske fra nogle af landets borgmestre, fortæller han.
- Jeg har talt med borgmestre, der netop har understreget, at de ikke ønskede at få trukket en "firkantet model" ned over hovedet, men ønsker frihed til at indrette beredskabsplanerne, så de passer til deres lokale organisering.
Grunden til, at I ikke kommer til at stille et krav, er det også for at undgå, at der så skal følge statslige udgifter med?
- Jeg mener, det rigtige er, at vi leverer svar på det, som kommunerne har efterspurgt. Det var klart fra kommunerne, at de ønskede en mere præcis beskrivelse af, hvad det er for nogle scenarier, der er de vigtigste at forberede sig på. Det har vi leveret, og vi har leveret anbefalinger til, hvordan man laver beredskabsplaner, så de tager højde for ens sårbare borgere, siger ministeren.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
