KØGE: Venstres folketingsgruppe har i dag peget på den helt nye jernbane over Køge som den eneste rigtige løsning på kapacitetsproblemerne mellem København og Ringsted.
- Det bør vække begejstring i hele Danmark. Den nye jernbane vil bringe Danmark ind i en ny æra for kollektiv og klimarigtig transport. Med Venstres udmelding i dag er vi nu ganske tæt på den rigtige beslutning for hele Danmark, siger en begejstret Marie Stærke, talskvinde for kommunesamarbejdet 9+.
- Alle rapporter har peget på den. Alle økonomiske nøgletal har peget på den. Nu peger flertallet af alle danske partier også på den, nybygningsløsningen.
- Vi har hele tiden troet på, at Folketinget ville træffe den rigtige beslutning. Den, som giver flest tog til tiden, færreste forsinkelser, har den bedste økonomi og vil være bedst for klimaet. Nu glæder vi os til at komme i gang, lyder det fra Marie Stærke.
9+ samarbejdet består af Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns, Vordingborg og Køge kommuner, som til sammen har en halv million indbyggere.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.