Lektor i samfundsøkonomi ved Aalborg Universitet, Mogens Ove Madsen, skriver i en kronik i Jysk-Fynske Medier d. 26. maj, at borgerne i hovedstadskommunerne har en højere service og betaler en lavere skat end i resten af landet. Det er en myte. For sandheden er det modsatte. Den voldsomme stigning i hovedstadsområdets pengeoverførsel til resten af landet har ført til en paradoksal situation, hvor borgerne og virksomhederne i hovedstaden oplever landets højeste skattetryk og samtidig tilbydes et lavere serviceniveau end i resten af landet.
Lad os nu en gang for alle få ryddet ud i myterne. For det højeste skattetryk findes netop i hovedstadsområdet, det er altså her at borgere og virksomheder samlet betaler mest i skat til kommunerne i forhold til indkomsterne. Det viser tal fra bl.a. Kommunalstatistiske meddelelser 2017.
Utilstrækkeligt med kun et udligningssystem
Mogens Ove Madsen skriver desuden i sin kronik, at 'i Danmark har vi tre kommunale udligningssystemer og det er to for meget'.
Den udmelding undrer vi os også noget over. Hvilket vidensgrundlag eller forskning ligger bag ønsket om ét kommunalt system? De tre udligningssystemer findes netop for at skabe mere ensartede forhold i de danske kommuner. Uden hovedstadsudligningen vil der ifølge Indenrigsministeriet komme uacceptable store forskelle i skat og service inden for et sammenhængende byområde i hovedstaden.
Kommunernes indtægtsmuligheder er nemlig forskellige på grund af forskelle i befolkningens indkomster. I nogle kommuner bor der mange mennesker med høje indkomster. I disse kommuner er indtægterne fra den kommunale indkomstskat selvsagt højere end i kommuner med en lav gennemsnitsindkomst. Men også kommunernes udgiftsbehov er forskellige.
Det skyldes forskelle i kommunernes sociale struktur og forskelle i befolkningens alderssammensætning. Fx findes syv af de 10 mest socialt belastede kommuner i hovedstadsområdet, og arbejdsløsheden i hovedstadsområdet ligger på niveau med landsgennemsnittet. Hver kommune har altså deres udfordringer.
Udviklingen i hele Danmark går i den rigtige retning
Mogens Ove Madsen ønsker en høj landsudligning og kompensation for efterslæb. Men udligningsomfanget er netop steget stødt siden 2007, derfor kan man også undre sig over den udmelding. Videre skriver Mogens Ove Madsen, at det lave udligningsniveau er skyld i at økonomisk svage kommuner bliver svagere. Men de økonomisk svage kommuner hjælpes netop af de særordninger, som Mogens Ove Madsen ønsker fjernet. Herudover skal det understreges, at det ikke går så skidt med de danske kommuner udenfor hovedstadsområdet.
I udligningsdebatten sættes der ofte fokus på, at der er store forskelle i den økonomiske udvikling på tværs af Danmark. Det er en vigtig debat, men det er er væsentligt her at notere, at udviklingen går i en positiv retning. I en undersøgelse foretaget af cheføkonom Steen Bocian for Dansk Erhverv fra maj 2017, beskrives det, at det økonomiske opsving over de senere år er blevet bredt ud på tværs af landet i form af bl.a. stigende realindkomster i alle kommuner - og øget beskæftigelse i alle landsdele.
Vi bidrager gerne til udligning. Men på et rimeligt niveau
Mogens Ove Madsen har ret, når han understreger, at udligningsniveauet skal sikre kommunerne mere ensartede økonomiske vilkår. Det er netop derfor, at vi i hovedstadskommunerne gerne bidrager til udligningen i Danmark. Men niveauet skal være rimeligt, og det mener vi ikke, det er i dag, hvor hovedstadskommunerne betaler 12 mia. kr. til det øvrige Danmark i udligning.
Mogens Ove Madsen skriver i sin kronik, at 'Det er kendt fra de andre nordiske lande at udligningsniveauet er betragteligt højere end i Danmark. I de andre nordiske lande ligger udligningsgraden omkring 90 pct., mens den for tiden er 61 pct. i Danmark'.
Først og fremmest holder sammenligningen med de nordiske lande ikke, da Danmark langt fra har de samme regionale udfordringer som de øvrige nordiske lande. En undersøgelse af Ole Damsgaard fra EU’s Northern Periphery Programme skriver at: 'Danske regioner i forhold til nordiske regioner har en markant bedre tilgængelighed til services.'
Altså er forskellene i Danmark meget små set i et nordisk og internationalt perspektiv. Dertil kommer, at Mogens Ove Madsen glemmer, at der findes særlige tilskudsordninger, således udlignes der i Danmark mere end blot 61 pct. Disse tilskudsordninger er Mogens Ove Madsen ikke begejstret for, men han anerkender, at der er behov for tilskuds- og refusionsordninger. Sagt med andre ord må selv Mogens Ove Madsen medgive, at man ikke kun kan nøjes med ét udligningssystem.
Vi i de 34 hovedstadskommuner bidrager gerne til en udligningsordning, der giver kommunerne ensartede betingelser for at levere en god service til deres borgere. Vi skal forstå Danmark som en helhed og sammenlignet med andre lande er de regionale forskelle i Danmark små. Sådan skal det også være i fremtiden.
Borgmester Steen Christiansen (Albertslund, S), John Schmidt Andersen (Frederikssund, V), John Engelhardt (Glostrup, V), Hans Toft (Gentofte, K), Thomas Gyldal Petersen (Herlev, S), Michael Ziegler (Høje-Taastrup, K), Joy Mogensen (Roskilde, S) på vegne af de 34 hovedstadskommuner i samarbejdet 'Stop forskelsbehandlingen nu'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
