'I sammenblander København og hovedstadsområdet '

UDLIGNING: I sidste uge offentliggjorde foreningen Danmark på Vippen et åbent brev, i hvilket de bragte en række nye tal og påstande ind i debatten om landsudligningen.

Selvom vi tydeligvis er uenige om, hvordan landsudligningen skal se ud i fremtiden, så er vi alle enige om, at vi har at gøre med et vigtigt emne, som trænger til at blive debatteret og belyst fra flere sider.

Vi vil med dette svar forsøge at skabe klarhed omkring de tal og påstande, som Danmark på Vippen fremlagde i deres åbne brev.

Hvem afleverer penge til hvem?
Danmark på Vippen skriver i deres åbne brev, at kommunerne uden for hovedstaden hvert år afleverer 30 mia. kr. til kommunerne inden for hovedstaden. Det hænger ifølge Danmark på Vippen sammen med, at hovedstadsområdet har en overrepræsentation af statslige arbejdspladser og derfor flere lønindtægter. Men regnestykket som Danmark på Vippen henviser til, viser overrepræsentationen af statslige arbejdspladser i Københavns kommune. Ikke i hovedstadskommunerne. Danmark på Vippen bytter altså rundt på København og hovedstaden.

Det er sandt, at der i Københavns kommune er en overrepræsentation af statslige arbejdspladser, men i de øvrige 33 kommuner i hovedstaden, er der samlet set en underrepræsentation af statslige arbejdspladser.

En af de vigtigste grunde til, at vi i hovedstaden har slået os sammen og tilført en ny stemme til den her debat, er, at vi mener, at mange har et forkert billede af, hvad hovedstaden udgør. Hovedstaden består af 34 meget sammensatte kommuner. Den rummer syv af Danmarks 10 mest socialt belastede kommuner. Den rummer nogle af de rigeste og nogle af de fattigste. Når Danmark på Vippen bytter rundt på København og hovedstaden har det både konsekvenser for det billede, som der tegnes af hovedstaden og dens borgere, men det har selvfølgelig også stor betydning for deres regnestykke.

Laver man det samme regnestykke, men medtager den seneste udflytning af statslige arbejdspladser (de er ikke medtaget i Danmark på vippens tal) og tager afsæt i hele hovedstadsområdet, så får hovedstadsområdet ca. 8 mia. kr. i ekstra lønindtægter før skat på baggrund af overrepræsentation af statslige arbejdspladser.

Man kan så sætte spørgsmålstegn ved, om lønindtægter til statsligt ansatte overhovedet kan betegnes som 'penge som resten af Danmark afleverer til hovedstaden'? Ligesom man kan hævde, at de 8 mia. kr. i alle tilfælde burde modregnes med de 10 mia. kr., som hovedstadsområdet bidrager med i ekstra skatteindtægter til staten, og de 12 mia. kr. hovedstaden afleverer til resten af Danmark gennem landsudligningen.

Danmark på Vippen skriver også, at 'langt hovedparten af den overskudsgivende danske eksport stammer fra kommuner uden for hovedstaden'. Fakta er, at tal fra eStatistik og Eksportrådet viser, at halvdelen af den danske eksport skabes af virksomhederne i hovedstadsområdet. Dertil kommer at næsten 40 pct. af Danmarks samlede produktion skabes i hovedstaden og omkring 75 pct. af alle nye arbejdspladser i Danmark skabes i hovedstaden.

Kommunerne uden for hovedstaden modtager hvert år 12 mia. kt. i landsudligning. Dertil kommer likviditetstilskud og andre særlige tilskudsordninger. Selvom vi mener, at vi har fået udligning i overmål, så ændrer det ikke ved, at vi er parate til at bidrage. Vi vil fortsat aflevere milliarder til landets øvrige kommuner hvert år, men vi vil understrege, at fakta er, at pengestrømmen går fra hovedstadsområdet til resten af landet. Ikke den anden vej.

Er der tale om kreativ bogføring?
I det åbne brev skriver Danmark på Vippen, at 'det kan betragtes som kreativ bogføring', når vi – hovedstadskommunerne - fremlægger tal, der viser, at hovedstaden har et lavere serviceniveau end resten af landet.

Vores tal kommer fra Indenrigsministeriet. Tallene viser, at serviceniveauet i hovedstadsområdet er faldet hvert år siden 2007, mens det er steget i landets øvrige kommuner. I samme periode er hovedstadskommunerne gået fra at skulle aflevere 7 mia.kr.  i 2007 til 12 mia. kr. i 2017 via landsudligningen.

Danmark på vippen har selv utallige gange refereret til Indenrigsministeriets tal for kommunal service, men nu, hvor tallene viser, at hovedstadsområdet har lavere serviceniveau end resten af Danmark, kan tallene ifølge Danmark på Vippen ikke bruges længere. Det undrer vi os over.

96.000 til forskel – basta
Danmark på Vippen reagerer også på, at vi har fremlagt et regnestykke, der viser, at en almindelige familie i hovedstaden, hvor far er håndværker og mor sygeplejerske, har 96.000 kr. mindre til rådighed end en tilsvarende familie i Nordjylland. Danmark på Vippen mener, at vi 'behændigt' undlader at 1) tage højde for den værditilvækst som hovedstadsfamilien har fået i deres bolig og 2) at lave det samme regnestykke med en familie i og uden for hovedstaden.

For det første er det ikke os selv, der har lavet regnestykket. Vi referer til beregninger foretaget af Penge og Privatøkonomi. Det er endda Region Nordjylland, der i 2015 bestilte disse tal fra Penge og Privatøkonomi for at vise, at det kunne betale sig at flytte kommune. For det andet dækker regnestykket netop over en familie i og uden for hovedstadsområdet. For det tredje viser tallene, at den store forskel i rådighedsbeløbet gør sig gældende, uanset hvilken landsdel hovedstaden sammenlignes med. I Region Sydjylland er forskellen fx endnu større. For det fjerde viser tal fra Danmarks Statistik, at den procentvise stigning i huspriser i og uden for hovedstaden generelt har fulgtes ad siden 2004. I de seneste måneder er det områderne uden for hovedstaden, der har oplevet den største værditilvækst.

Hovedstaden bakker op om en retfærdig landsudligning
Vi må igen understrege, at hovedstadsområdet består af 34 kommuner. Hovedstaden er ikke kun herskabsvillaer på Østerbro. Hovedstaden er også rækkehuset i Køge, landstedet i Lejre og lejlighedsblokken i Ishøj.

Intet andet sted i Danmark rummer så stor diversitet som hovedstadsområdet. Og fakta er, at den almindelige familie i hovedstaden må acceptere, at når daginstitutionen, forsikringerne og boligskatterne er betalt, så har de 96.000 mindre til rådighed, end hvis de boede i Nordjylland.

Alligevel skal hovedstadsfamilien hvert år så også aflevere 16.000 kr. til landets øvrige kommuner. Læg dertil, at serviceniveauet er lavere i hovedstadsområdet og koncentrationen af sociale udfordringer er større.

I hovedstaden bakker vi fortsat op om landsudligning. Vi vil også i fremtiden bidrage til økonomien i landets øvrige kommuner. Vi er også åbne for, at regering kigger på fordelingen af statslige arbejdspladser og tager andre initiativer, der gavner landdistrikterne. Vi mener blot, at landsudligningen skal tilbage på et fornuftigt niveau. For det kan ikke passe, at borgerne i hovedstaden skal betale for, at borgerne i resten af landet kan modtage bedre service, end de selv kan.   

Lad os få en ærlig, anstændig og nuanceret debat
Landsudligningen skaber tydeligvis uenighed imellem os i og uden for hovedstadsområdet, men det ændrer ikke ved, at vi først og fremmest er kolleger, og på kryds og tværs af lokal- og partipolitiske interesser deler vi alle et fælles ønske om, at skabe et stærkt Danmark i social og økonomisk balance. Lad os forsøge at skabe en god debat og få kastet mere lys over landsudligningen, så der kan træffes fornuftige beslutninger for den fremtidige fordeling mellem kommunerne.  Og det er i sidste ende op til regeringen og Folketinget.

De 34 kommuner i samarbejdet Stop Forskelsbehandlingen Nu er:
Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, København, Køge, Lejre, Lyngby-Taarbæk, Roskilde, Rudersdal, Rødovre, Solrød, Stevns, Tårnby, Vallensbæk.      
Læs mere på www.stopforskelsbehandlingen.nu