Hovedstads-argumenterne har ikke meget med udligning at gøre

Kære medlem af Folketinget

I forrige uge lancerede de 34 hovedstadskommuner en kampagne under overskriften ’Stop forskelsbehandlingen nu’ – deres ambition er at bringe landsudligningen tilbage til det niveau den var på i 2007.

Hovedstadskommunerne slår på argumenter om serviceniveau og rådighedsbeløb. Deres argumenter er i overskriftsform lette at forstå, men har desværre ikke meget med kommunal udligning at gøre og er heller ikke rigtige.

Hovedstadskommunerne fremstiller sagen som om serviceniveauet i hovedstadsområdet er lavere end i provinsen. Som dokumentation for påstanden benytter man sig af nogle nøgletal fra Social- og indenrigsministeriet, som både indeholder overførsels- og serviceudgifter. Nøgletallet fra ministeriet viser, at Langeland Kommune angiveligt har landets højeste serviceniveau, mens borgerne i Frederiksberg Kommune må nøjes med landets laveste serviceniveau.

Hvis vi som normalt nøjes med at definere serviceniveau som serviceudgifter og i stedet ser på den service borgerne møder i daginstitutioner, skoler og ældrecentre – så er hovedstadskommunernes fremstilling decideret forkert. Serviceniveauet er op imod 30 pct. højere på dagtilbuddene i hovedstaden end i provinsen, 12 pct. højere på ældreområdet og 10 pct. højere på folkeskoleområdet.

Ser bort fra opsparing i boligerne
Dette skal vel at mærke sammenholdes med, at hovedstadskommunerne i 2016 kan holde den samlede beskatning af sine borgerne på et niveau der er 1,19 procentpoint lavere end i kommunerne i resten af landet.

Videre påstår hovedstadskommunerne, at en modelfamilie i hovedstaden har et langt lavere rådighedsbeløb end en tilsvarende familie i Nordjylland. Spørgsmålet om borgernes rådighedsbeløb har ikke noget som helst at gøre med det kommunale udligningssystem. Og selv hvis det havde, så ser hovedstadskommunerne i deres regnestykke bort fra opsparing i boligen i form af afdrag og værdistigninger. Inddrager man dette i beregningerne forsvinder forskellen i rådighedsbeløb.

I deres fremstilling ser hovedstadskommunerne også helt bort fra, at en gennemsnitsfamilie i hovedstadsområdet i øvrigt har en betydeligt højere gennemsnitsindtægt end familierne i resten af landet.

Sindene i kog
I vedlagte faktaark har udligningsinitiativet Bedre Balance udarbejdet et materiale, der belyser ovennævnte og andre centrale problemstillinger i debatten omkring udligning.

Bedre Balance er et samarbejde mellem otte kommuner i provinsen. Initiativet støttes af 62 af 64 provinsborgmestre, der repræsenterer kommuner med i alt 3,6 mio. indbyggere.

Jeg håber du vil tage dig tid til at studere det fremsendte materiale. Kommunal udligning er komplekst og noget der i den grad kan bringe sindene i kog blandt os borgmestre. Grundlæggende er udligningssystemet dog en helt afgørende forudsætning for den måde vi har skruet den decentrale velfærdsstat sammen i Danmark. Det skal give kommunerne nogenlunde ensartede vilkår for at levere en service til borgerne, som hænger sammen med den skat de betaler.

Når det såkaldte finansieringsudvalg inden længe barsler med en rapport om ændringer af udligningssystemet, mener vi i Bedre Balance, at Folketinget skal benytte lejligheden til at rette op på skævhederne og skabe et enstrenget udligningssystem som er ens for alle landets kommuner.

Hvis du skulle have interesse i at læse mere om emnet, så kan du her finde Bedre Balances uddybende baggrundsnotat.

På vegne af Bedre Balance

Claus Omann Jensen (V)
Borgmester
Randers Kommune