Hovedstadskommunerne har ikke særstatus – tværtimod

I december stillede tre jyske borgmestre på vegne af 'Bedre Balance' spørgsmålstegn ved hovedstadskommunernes særstatus. 

Hvilken særstatus, spørger vi? 

'Bedre Balance' stiller en række ’sandheder’ op om den kommunale virkelighed anno 2016. Problemet er, at der ikke er meget fakta i 'Bedre Balances' såkaldte sandheder. 

'Bedre Balance' skriver at 'Sandheden er, at der er en stor og stigende forskel mellem hovedstaden og provinsen på de kommunale skatteprocenter'. For det første er 'Bedre Balances' tal ikke vægtede, for det andet medregner 'Bedre Balance' ikke alle de skatter, som borgerne og virksomhederne skal betale af deres løbende indkomst. Hvis man medregner disse faktorer – så er skattetrykket højest i hovedstadsområdet. 

'Bedre Balance' ytrer desuden, at der blandt landets 30 fattigste kommuner kun findes tre hovedstadskommuner. Hvis man i stedet ser på, socialt belastede kommuner – så finder man, at kommuner inden for hovedstadsområdet står over for flere udfordringer, end kommuner uden for hovedstadsområdet. 

Højere socioøkonomisk udgiftsbehov
'Bedre Balances' danmarkssyn står klart i deres fokus på, at de 300 mio. kr., der er øremærket særtilskudspuljen til kommuner med vanskelige økonomiske vilkår, går til 24 kommuner udenfor hovedstadsområdet. 'Bedre Balance' ser det som et argument for, at kommunerne udenfor hovedstadsområdet har det sværere end kommunerne inden for hovedstadsområdet. Vi ser det som et eksempel på, at udligningssystemet er skævt, når der ikke er en eneste hovedstadskommune, der modtager særtilskud fra denne pulje til vanskeligt stillede kommuner, selvom syv ud af de 10 mest belastede kommuner ligger i hovedstadsområdet. 

Når 'Bedre Balance' beskriver, at hovedstadskommunerne bruger flere kroner end provinskommunerne, er det ganske rigtigt - selvom hovedstadsområdet har et lavere serviceniveau. Det hænger sammen med, at kommunerne i hovedstadsområdet har et højere socioøkonomisk udgiftsbehov og samtidig har højere udgifter til løn pr. medarbejder. Men når udgifterne sammenholdes med kommunernes udgiftsbehov og de højere lønomkostninger i hovedstadsområdet, bruger kommunerne i hovedstadsområdet færre penge pr. borger end forventet i forhold til resten af Danmark og har derfor også et lavere serviceniveau. Bedre Balance blander altså serviceniveau og serviceudgifter sammen. 

Skattegabet er indsnævret
Bedre Balance påstår endvidere, at borgerne i hovedstadskommunerne har en højere service og betaler en lavere skat. Sandheden er det modsatte. Den voldsomme stigning i hovedstadsområdets pengeoverførsel til resten af landet har ført til en paradoksal situation, hvor borgerne og virksomhederne i hovedstaden oplever landets højeste skattetryk og samtidig tilbydes et lavere serviceniveau end i resten af landet. Videre påstår Bedre Balance, at skattegabet i mellem hovedstadsområdet og resten af Danmark vokser. Det er dog ikke virkeligheden; skattegabet i Danmark er blevet indsnævret. 

Bedre Balance påstår, at udligningsniveauet for hovedstadskommunerne ikke vil stige med deres forslag om at øge landsudligningen til 88 pct. Sandheden er, at deres forslag indebærer en øget omfordeling fra hovedstadsområdet til det øvrige land på over 2,1 mia. kr. Tallet kommer i øvrigt fra 'Bedre Balances' egne beregninger. 

Hovedstadsområdet afleverer allerede 12 mia. kroner til resten af Danmark i 2017 - og 'Bedre Balance' fremhæver selv, at alle midlerne fra særpuljen til økonomisk vanskeligt stillede kommuner går til kommunerne uden for hovedstadsområdet. Vores budskab til 'Bedre Balance' er derfor: Tag et ekstra kig på jeres egne og ministeriets beregninger inden I påstår, at det er hovedstadskommunerne som tildeles særstatus.

På vegne af de 34 hovedstadskommuner i samarbejdet 'Stop forskelsbehandlingen nu' – borgmester i Albertslund Steen Christiansen (S), John Schmidt Andersen (Frederikssund, V), John Engelhardt (Glostrup, V), Hans Toft (Gentofte, K), Thomas Gyldal Petersen (Herlev, S), Michael Ziegler (Høje-Taastrup, K), Joy Mogensen (Roskilde, S).