Ziegler: - Drop ghettolisterne

Udenlandske gæster med kendskab til ghettoer er målløse over, at Tåstrupgård skulle være en ghetto. Og nej det er det ikke, og vi skal derfor stoppe med at bruge den betegnelse, siger borgmesteren

HØJE-TAASTRUP: Borgmester Michael Ziegler (K), Høje-Taastrup Kommune, og administrerende direktør Jesper Nygård, KAB, kritiserer de kriterier, der bruges i forbindelse med den såkaldte ghettoliste og er derudover meget uenige i at kalde visse udsatte boligområder for ghettoer.

Socialministeriet offentliggør hvert år en liste over boligområder, der betegnes som 'ghettoområder'. Her er boligafdelingen Tåstrupgård medtaget igen, efter at have været ude af listen et år, oplyser kommunen.

Den er imidlertid helt gal med både kriterier og retorik. Det påpeger Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup Kommune og Jesper Nygård, administrerende direktør i KAB, der også klandrer den tidligere regering samt S og SF for at tale om 'ghettoer', 'ghettoområder' og 'ghettoudspil' - en retorik, der er både misvisende og stigmatiserende.

Kriterierne er ubrugelige
Når Tåstrupgård ryger ind og ud og ind igen på ghettolisten, så skyldes det, at kriminaliteten i 2010 som gennemsnit over fire år er en anelse højere end i de foregående år. Konkret er der som gennemsnit over fire år 69 beboere mod tidligere 63 beboere blandt områdets 2.477 beboere, der har en dom for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer.

Jesper Nygård siger:
- Det er problematisk med et kriminalitetskriterium, der er påvirket af op til 5 år gamle data, og hvor der i praksis skal meget lidt til, at et boligområde ryger ind og ud af ghettolisten. Hver gang en boligafdeling kommer på listen, stigmatiseres området, og det er ødelæggende for det boligsociale arbejde og for udlejningen.

Michael Ziegler fortsætter
- Kriteriet om offentlig forsørgelse er i orden, for det er noget, vi som kommune kan gøre noget ved, og det gør vi. Men kriteriet om etnicitet er ikke hensigtsmæssigt. Vi kan ikke ændre beboernes etniske baggrund, og kriminalitet knytter sig ikke nødvendigvis til etnicitet men til fattigdom.

En ghetto er et område, der er afsondret fra omverdenen, og hvor befolkningen er relativ ensartet og ikke har mulighed for arbejde, uddannelse og fritidsliv, som man har i det omkringliggende samfund.

Stigmatiserende begreb
- Derfor kan vi ikke tale om ghettoer i Danmark; vi har udsatte boligområder, som selvfølgelig har nogle udfordringer, og dem arbejder vi med, udtaler Michael Ziegler og fortsætter:

- Når jeg har udenlandske gæster med kendskab til ghettoer med i Tåstrupgård, hører jeg hver gang undrende og målløse udsagn om, at det ikke er en ghetto. Og nej det er det ikke, og vi skal derfor stoppe med at bruge den betegnelse.

Jesper Nygård uddyber:
- Begrebet er stigmatiserende, for det stempler samtlige de beboere, der bor i området. Der skal gribes ind overfor ballademagerne i bebyggelserne, men der bor heldigvis en masse almindelige og fredelige mennesker, der er glade for at bo der - ofte i fantastisk gode og billige boliger. Omtal beboerne og deres boligområde med respekt.

Se på de fysiske rammer
Nygård og Ziegler mener samstemmende, at det er mere relevant at se på fx, hvor velholdt og attraktiv bebyggelsen og de fysiske rammer er, sammenhængen til resten af byen, i hvilken udstrækning de unge har en uhensigtsmæssig og uroskabende adfærd og hvor stor beboernes indsats er for at gøre området levende og aktivt.

Og som Michael Ziegler siger:
- Det er i indsatserne for børn og unge, i de tryghedsskabende indsatser, i de frivillige indsatser, i områdefornyelse og ved at bryde områdernes isolation, at vi virkelig kan gøre og gør en forskel. Så lad os droppe både ghettoretorikken og de ubrugelige kriterier.

Både Jesper Nygård og Michael Ziegler anbefaler den nye regering, at den såkaldte ghettoliste tages af bordet, og at regeringen i stedet koncentrerer sig om samarbejdet med kommuner og boligorganisationer om indsatsen i de udsatte boligområder.

ka

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job