AKTUELT:FV26KL TopmødeFinanslov 2026BeredskabOK26Grøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandring
Lasse Frimand Jensen har siddet i Aalborg byråd siden 2014, og har været borgmester siden 2023.
Aalborg Kommune

Ny formand for KL’s socialudvalg vil styrke indsatsen for samfundets mest sårbare

Lasse Frimand Jensen (S) sætter retning for socialområdet med fokus på trivsel, økonomisk ansvarlighed og opgør med velfærdskriminalitet. 
1. APR 2026 7.55

Ved KL’s topmøde i Aalborg den 12. og 13. marts 2026 blev de politiske udvalg sammensat, og her blev borgmester i Aalborg Lasse Frimand Jensen (S) valgt til at stå i spidsen for KL´s socialudvalg. 

Vision: Bedre rammer for de mest udsatte

- Jeg brænder meget for socialområdet, hvor vi har ansvaret for nogle af samfundets mest sårbare borgere. Derfor er det enormt vigtigt, at vi får skabt de bedste rammer for, at kommunerne kan gøre en afgørende forskel for de mennesker, som har allermest brug for det.

Borgerne skal have den berettigede hjælp

- Vi skal fortsætte den gode udvikling på socialområdet, så vi kan sikre, at de borgere, som har brug for hjælp, også kan få det. Samtidig kræver psykiatrien og ikke mindst socialpsykiatrien en stor og vedholdende indsats. Vi har fx for mange børn og unge, som mistrives, og det skal vi gøre noget ved. Derudover fortsætter vi selvfølgelig kampen mod velfærdskriminalitet. Vi har set helt forfærdelige eksempler på økonomisk kriminalitet på socialområdet. Det undergraver tilliden til velfærdssamfundet og går ud over nogle af vores mest sårbare borgere. Det skal simpelthen stoppes, skriver Lasse Frimand Jensen. 

Balance mellem behov og økonomi

- Vi er heldigvis allerede kommet et godt stykke af vejen med at løse udfordringerne på området. Men der er ingen tvivl om, at vi stadig skal arbejde hårdt for at sikre balancen mellem at give den rigtige hjælp til sårbare borgere og sørge for, at økonomien holder, så vi har råd til at give alle borgere den velfærd, de har brug for.

Et mere inkluderende socialområde

- Jeg håber, at vi er kommet tættere på at skabe et socialområde, der giver samfundets svageste den hjælp og tryghed, de har brug for. Uanset om der er tale om anbragte børn eller mennesker på herberger, skal vi sikre dem et godt og værdigt liv. Samtidig er det vigtigt for mig, at vi hele tiden kigger os over skulderen og sikrer, at alle er med. At vi ikke udvikler et system, hvor nogle borgere bliver hægtet af, men tværtimod et velfærdssamfund, hvor der er plads til alle, forklarer Lasse Frimand Jensen og forsætter afslutningsvist:

- Det kræver blandt andet, at vi får taget et opgør med de store udfordringer, vi har med velfærdskriminalitet. Og at vi får de værktøjer stemt igennem Folketinget, der gør, at vi får bedre muligheder for at styre økonomien på området. 

Socialudvalget 2026-2030

  • Formand: Lasse Frimand Jensen (S), Aalborg
  • Næstformand: Simon Vanggaard (DF), Ikast-Brande
  • Rådmand Peter Larsen (SF), Aalborg 
  • 1. viceborgmester Christina Thorholm (R), Hillerød
  • Borgmester Bo Hansen (S), Svendborg 
  • Borgmester Merete Amdisen (S), Ishøj
  • Rådmand Michael Christensen (LA), Aarhus
  • Borgmester Michael Fenger (K), Gentofte
  • Borgmester Stephanie Storbank (V), Billund

Denne artikel er del af en serie om de nye udvalgsformænd i KL. DK Nyt har lavet en skriftlig rundspørge til udvalgsformændene med de samme fire spørgsmål. Der er ikke ændret i svarene, men mellemrubrikker kan være tilpasset indholdet. 1. Din vision for formandskabet i den kommende valgperiode, 2. Tre vigtige fokuspunkter i det kommende udvalgsarbejde, 3. Største udfordringer indenfor dit område, 4. Hvilke resultater vil du gerne kigge tilbage på om fire år?

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ny-formand-for-kl-s-socialudvalg-vil-styrke-indsatsen-for-samfundets-mest-saarbare

GDPR