VEJLE: En skoleklasse på Engum Skole fik i Vejle op til folketingsvalget uddelt malebøger og bamser med Venstre-politikeren Brian Mathiassen som afsender. Materialet blev delt ud af hans søn i skoletiden, hvilket har vakt kritik, skriver Vejle Amts Folkeblad.
Brian Mathiassen, der både er byrådsmedlem i Vejle og formand for skolens bestyrelse, beklager forløbet og tager det fulde ansvar. "Det er min skyld, og det sker ikke igen," siger han og forklarer, at materialet stammede fra valgkampen, og at han ikke havde overvejet, at det var politisk. Han understreger samtidig, at det ikke var hensigten at påvirke eleverne.
Skolen valgte i situationen at lade barnet dele materialet ud for ikke at sætte ham i en svær situation, men reagerede ifølge avisen efterfølgende. Ifølge konstitueret leder Jette Lehmann blev forældrene orienteret, og det blev understreget, at uddelingen ikke afspejler skolens holdninger. Skolen kalder episoden enkeltstående og har indskærpet, at den ikke må gentage sig.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.















