Nemt at rive bygninger ned - sværere at bygge mennesker op

Af Paul Hegedahl

Den 26. oktober 2010 afholdt Institut for Menneskerettigheder en konference om prøvekrav i forbindelse med dels opnåelse af dansk indfødsret for indvandrere dels den forestående indvandringsprøve for indvandrere, der gerne vil familiesammenføres i Danmark.

Det har så medført en ny diskussion om sprogkravene i forbindelse med opnåelse af dansk statsborgerskab. Her skal ikke tages stilling til den faglige gennemførelse af prøverne. Der kan ikke være tvivl om, at faglærer/censorkorpset på området er fagligt kompetente og udelukkende underviser og bedømmer på et højt fagligt og helt objektivt niveau.

Det, der kan diskuteres er, som også censorerne, sprogunderviserne Thomas Abraham Nielsen og Ulla Bæk peger på - og beklager i diskussionen i Information, er sammenkoblingen af politik og sprog. Ikke mindst i lyset af planerne om indsats mod ghettoerne er det værd at brede denne diskussion ud og se resultaterne af de forskellige test i en bredere social sammenhæng. Det er nemt at rive bygninger ned. Det ser ud til at være noget mere vanskeligt at etablere forståelse for, hvordan man bygger mennesker op.

Allerede i december 2007 gjorde forstanderne for sprogskolerne for indvandrere i Danmark opmærksom på de problemer, sprogtesten med henblik på opnåelse af indfødsret har indbygget. Formanden for forstanderne ved sprogskolerne, Thorkild Dam, Nordsjællands Sprogcenter, sagde: ‘Stramningen har stor effekt. Jeg skønner, at 40.000-50.000 indvandrere aldrig vil kunne bestå den prøve.

Deres sproglige formåen rækker ganske enkelt ikke, selv om de godt kan passe et arbejde og fungere i samfundet. Mange af dem har været her i årtier, men har aldrig fået danskundervisning. Andre har ingen eller kun få års skolegang hjemmefra. Men det gør dem vel ikke til dårligere samfundsborgere eller skatteydere?'. De har ofte vist, at de kan klare sig i arbejdslivet.

Hver tredje dumpede
Forstander Carsten Aner fra Ishøj Sprog- og Integrationscenter sagde i 2007: ‘Vi har omkring 450 kursister lige nu. Omkring 50 pct. af dem vil aldrig kunne klare en prøve i Dansk 3. De har ganske enkelt ikke de skolemæssige forudsætninger til at kunne bestå prøven. Men mange af dem arbejder i de brancher, som Danmark virkelig mangler arbejdskraft i, og de bidrager til samfundet. Derfor er det ikke rimeligt, at de ikke må blive fuldgyldige borgere i det danske samfund.' Og der bliver som eksempel nævnt, at da Sprogskolen IA lavede et forsøg med at lade 15 unge danskere fra elektrikeruddannelsen og frisøruddannelsen på teknisk skole gå op til den skriftlige prøve, dumpede 30 pct. af eleverne.

Disse forstandere må være de mennesker, der er mest kvalificerede til at udtale sig om problemer og muligheder i forbindelse med sprogtesten. Man kan jo så blot trække på skulderen og sige, at nå, ja, så må de bidrage til samfundet uden at være statsborgere. Men det er en både umenneskelig og uklog betragtning, hvis man ved det mindste om motivation og menneskelig stolthed. Og at det betyder særdeles meget for integrationen i det danske samfund at blive dansk statsborger - og for de nye statsborgeres familier og efterfølgende generationer er indlysende.

Den fyrede kirketjener
Når jeg læser om hele denne situation - og de fra flere sider udtalte ønsker om, at det nok er nødvendigt med yderligere stramninger - og medens vi venter på den snarlige indførsel af indvandringsprøven - kommer jeg til at tænke på William Somerset Maugham (1874-1965) og hans novelle/film ‘Kirketjeneren' fra 1964. Novellen fortæller om kirketjeneren Albert Edward Foreman, som har været en god og yderst vellidt og kapabel kirketjener i 16 år. Arbejdet blev udført til alles tilfredshed. Så kommer der en ny præst. Han finder ud af, at kirketjeneren ikke kan læse og skrive. Med yderst modvillig opbakning fra kirkeværgerne afskediger han Foreman.

Den nu afskedigede kirketjener tænker sig om og åbner en lille tobaksforretning et sted, hvor der ser ud til at være et behov. Den går godt. Han køber en mere, og en mere og har til sidst en kæde. Han tjener en formue. Da direktøren for hans bank beder om et møde for at aftale en sikker placering af kapitalen, fortæller han så, at han hverken kan skrive eller læse. ‘Ja, men tænk dog kære Mr. Foreman, hvad De kunne have drevet det til, hvis De havde kunnet det'. 'Ja, så var jeg stadig kirketjener'. Moralen er vel temmelig tydelig. Ikke mindst i en tid, hvor der tales om, hvor vigtigt der er, at flere bliver motiverede til at blive iværksættere.

Når sproget skjuler tanker
Voltaire og Charles Maurice de Talleyrand-Perigord har begge med gallisk elegance sagt, at mennesker kun bruger tankerne til at skjule deres uretfærdighed og sproget til at skjule deres tanker. Vores egen Søren Kierkegaard har repliceret, at det nok snarere er sådan, at menneskene bruger sproget for at kunne skjule, at de ingen tanker har.

Den siddende regering har været meget ivrig for at gennemføre en lang række reformer. Det er måske på tide, at der bliver set på alle de mange tests - ikke mindst testen i forbindelse med indfødsret. Dansk Folkeparti har ladet forstå, at de gerne ser en ændret test, hvor også viden om såkaldt danske værdier inddrages. Fremturer man med tanken om testen og ser stort på de negative virkninger, kan man finde frem til en mere retfærdig sprog- og værditest ved at udtrække en liste på 2000 tilfældige medlemmer af Dansk Folkeparti og fortælle, at de som borgerligt ombud skal udfylde testen. Gennemsnitsresultatet kan så indgå i formuleringen af den nye test.

'Jeg ser dig'
Der findes nogle stammer og folkeslag, fordelt over hele jorden, forskellige af race, på forskellige udviklingstrin, som har et til fælles: deres hilsen: 'Jeg ser dig!'.

Der er ingen undskyldning for de tåbelige handlinger, som f.eks. ildspåsættelse og vold, der begås. De skal straffes konsekvent og omgående efter loven og imødegås med velovervejede og for alle forståelige midler. Men det er også værd at tænke over, at vi efterhånden er ved at skabe et samfund, hvor der tilsyneladende fornuftsmæssigt og rationelt men meget ofte ud fra helt andre motiver opbygges nogle test - og bedømmelsessystemer, som reelt virker mod hensigten.

I dag skal alt måles og kontrolleres efter meget stive regler. Kan det ikke måles og ikke testes, så bliver det betragtet med stor skepsis. Og det er med stor sandsynlighed i mange tilfælde direkte uproduktivt, når det handler om udvikling af motivation og talent. Det er svært at sætte målestokke op for kreativitet og menneskelig udvikling.

Der er mange måder, vi kan sige til hinanden 'Jeg ser dig - og jeg hører dig', så der skabes fællesskab og ønskes fællesskab baseret på de normer og værdier, der kendetegner det danske samfund.

Supplerende links og artikler
Orla Borg: 'Indvandrere opgiver at blive danske', Jyllands-Posten, 22. december 2007.

Institut for Menneskerettigheder: 'Prøvekrav kan skade integrationen'

Maria Refer: 'Perfekt dansk ellers intet dansk pas', Information, 26 .oktober 2010.

Thomas Abraham Nielsen og Ulla Bæk: 'Sprogprøvekrav er ikke skærpet',
Information, 3. november 2010.

Ritzau: 'DF vil teste indvandrere i danske værdier', Jyllands-Posten, 6. august 2010.

Politiken: 'Dumpede indvandrere nægtes dispensation trods fejl i test', 30. juni 2010.

Mette Albæk: 'Rønn kritiseres for at nøle med indvandringsprøve', Politiken. 1. sektion, s. 4, 3. november 2010.


Paul Hegedahl, Dyreborg, Faaborg