Flere partier bevæger sig mod sideordnet opstilling

Traditionen tro er det partier på venstrefløjen, som vælger at stille op på partiliste, viser DK Nyts gennemgang af data fra Valg.dk. 

Således stiller Enhedslistens kandidater i 95 pct. af tilfældene op på partiliste (78 ud af 82 kommuner), mens SF gør det i mere end hver tredje kommune (38 ud af 98). 

Det er dog ikke kun på venstrefløjen, at man har valgt at gøre brug af partiliste. Det samme gælder i høj grad Kristendemokraterne, hvor det er tilfældet i næsten halvdelen af de kommuner, hvor partiet stiller op (13 ud af 28 kommuner), mens man hos Dansk Folkeparti har valgt det i hver fjerde kommune (25 ud af 95 kommuner), og Nye Borgerlige har gjort det i knap hver tredje kommune (5 ud af 17 kommuner). 

Billedet er fortsat, at det er partier, hvor man gerne vil styre tingene fra partiets og partiorganisationens side, fortæller Ulrik Kjær, valgforsker hos SDU. 

Han peger dog på, at tendensen er, at man flere steder går mere mod sideordnet opstilling. 

- Hvis vi sammenligner med KV21, kan vi se, at man i flere kommuner er gået henimod sideordnet opstilling på tværs af partierne. Det gør sig altså både gældende hos De Radikale, De Konservative og Enhedslisten, at der er færre steder i år, hvor man stiller op på partiliste, fortæller han til DK Nyt. 

Mange steder handler det dog først og fremmest om, hvordan man plejer at gøre. I Socialdemokratiet stiller man i ti kommuner op på partiliste, mens det var tilfældet ni steder ved KV21. Fremgangen her skyldes dog lokale forhold, som at man i Viborg har haft samarbejdsvanskeligheder og et ønske om at få ændret balancen i byrådsgruppen, og at man på Fanø har manglet kandidater. 

- Nogle steder har man efter en kommunesammenlægning haft et ønske om at sikre en vis geografisk repræsentation i en sammenlagt kommune, men de fleste af de steder, hvor S stiller op på partiliste, har man ikke rykket på kommunegrænserne, og det er derfor nok mest af alt et udtryk for tradition, siger Ulrik Kjær. 

Ingen partilister hos DD

Mere bemærkelsesværdigt er det til gengæld, at de to nye partier ved KV25, Moderaterne og Danmarksdemokraterne, nærmest ikke har valgt at gøre brug af partilister lokalt. 

Kun tre steder har Moderaterne valgt at stille op på partiliste (ud af 71 mulige). Og Danmarksdemokraterne har udelukkende valgt at opstille sideordnet. 

- Som et nyt parti kunne man forvente, at man flere steder ville stille op på partiliste, så man bedre kunne styre, hvem man fik valgt ind, siger Ulrik Kjær og peger på Dansk Folkeparti i sin tid. 

I både Danmarksdemokraterne og Moderaterne har man i stedet haft en proces, hvor det er en central beslutning i partiets valgudvalg, hvem der bliver spids ude i kommunerne. 

Det udløste i august et mindre drama hos Danmarksdemokraterne i Holstebro, hvor 19-årige Elias Uhrenskov Rosenbæk havde forventet at være spidskandidat, men blev vraget af partitoppen på Christiansborg, hvorefter han valgte at trække sit kandidatur.