Siden klimavalget i 2019 har der været særligt politisk fokus på både nationale og lokale klimaindsatser.
Efterfølgende blev KV21 kaldt det første grønne kommunalvalg, og der har i en årrække været et stort fokus på de grønne indsatser lokalt. Og nu viser en opgørelse fra Energinet, at produktionen af vedvarende energi er mere end fordoblet i 13 af landets kommuner fra 2019 til 2024.
Det viser oplysninger fra Energinets Energi Data Service, som Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har præsenteret i et folketingssvar.
Et flertal af de kommuner, der har fordoblet elproduktionen, er dog bykommuner, der generelt kommer fra et lavt udgangspunkt.
De gælder også de tre højdespringere – Brøndby, Ishøj og Tårnby, der har en procentuel stigning på henholdsvis 262 pct., 233 pct. og 191 pct. Tilsammen havde de tre kommuner en produktion på 4,5 GWh i 2019, mens de sidste år nåede et output på 14,4 GWh.
Til sammenligning havde Ringkøbing-Skjern et output på 1.446 GWh i 2024.
Det er dog ikke kun bykommuner, der kan præsentere en markant fremgang. Både Aabenraa, Viborg og Faxe har mere end fordoblet deres produktion af vedvarende energi og har hver tilføjet mere end 100 GWh.
Alene Aabenraa Kommune har tilføjet 254,3 GWh, en stigning på 250 pct., mens Viborg har tilføjet 175,8 GWh (en stigning på 234 pct.) og Faxe 102,1 GWh (en stigning på 225 pct.).
Fyrtårn fører an
Randers Kommune er den kommune, der har tilføjet den totalt største mængde af ny, vedvarende energi, 335,3 GWh – næsten en fordobling af kommunens VE-produktion i 2019.
Generelt er det traditionsrige VE-kommuner, der fortsat trækker læsset.
Kommuner som Jammerbugt, Thisted, Ringkøbing-Skjern, Holstebro og Lemvig – fem af de seks kommuner, der producerede mest grøn strøm i 2019 – er alle i top-ti over de kommuner, der i perioden 2019-2024 har opført mest ny VE.
De fem kommuner udgør – sammen med Lolland og nu også Randers – de syv kommuner med det største grønne output
Derudover kan man også notere en fremgang på mere end 100 GWh i blandt andet Skive og Vesthimmerland.
Foruden kapaciteten i de enkelte kommuner afhænger produktionen også af vejret. Mange solskinstimer og gunstige vindforhold kan spille en forskel fra år til år.
Stilstand og tilbagegang
Erhvervs- og grønne organisationer har i flere omgange fortalt om særligt et vindmøllemarked, der er udfordret, hvorfor der kun er sat et begrænset antal vindmøller op i kommunerne de senere år.
Der er da også en række kommuner, hvor udbygningen af VE de seneste fem år er begrænset – eller ligefrem gået tilbage.
I Lolland, som i 2019 var den kommune med næsthøjeste output, har man tilføjet 15,2 GWh – en stigning på to pct.
Rundtomkring i landet er der også vindmøller, hvis levetid udløber, og der er derfor en række kommuner, som har et lavere output end i 2019.
En af dem er Aalborg, der går tilbage med med to pct. og dermed ryger ud af den grønne top-ti. Det samme gælder Tønder, hvis GWh-output går tilbage med 6 pct., viser opgørelsen fra Energinets Energi Data Service.
Størst tilbagegang er på Samsø, hvor man i 2024 havde en tilbagegang på 11 pct. i forhold til 2019.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
