--BILLEDE1--
Af Morten Uhrenholdt
NÆSTVED: Borgmesterens kontor er et gammelt men hyggeligt lokale med tunge, mørke møbler. Et stort skrivebord, en sofagruppe med sofabord - uden kakler - og et mødebord med stole omkring.
- Her har været borgmesterkontor siden 1940. Rådhuset blev bygget af én af mine forgængere, Regnar Calum, der blev borgmester som bare 29-årig. Han var en vældig dynamisk ung mand, der satte gang i mangt og meget, men var så dynamisk og fremstormende, at det endte galt. Til sidst havde han samlet så mange indædte modstandere, at han i 1949 måtte trække sig og til sidst forlod byen, fortæller Næstveds borgmester, Henning Jensen, ivrigt.
Og dermed demonstrerer han en at sine helt åbenlyse lidenskaber - historien og fortiden - først og fremmest den lokale.
Så i Henning Jensen forenes i dén grad fortid, nutid og fremtid. For i snart 22 år har han været sin bys og kommunes borgmester og stået med begge ben solidt placeret midt i skiftende problemer - store som små - der kaldte på løsninger.
Kamp om borgmester-portræt
Vi må lige et smut op i byrådssalen, der blev bygget så fremsynet, at den stadig kan fungere - også nu, hvor Næstved Kommune er blevet en storkommune bestående af fem tidligere kommuner - Fladså, Fuglebjerg, Holmegaard, Næstved og Suså. Der er rigeligt plads til alle byrådsmedlemmer, og der er sågar uden de store problemer installeret kamera, så byrådsmøderne kan følges af borgerne på nettet.
--BILLEDE2--
Og salen bruges skam også til andet end byrådsmøder. Det afslører sig, da vi træder ind og lander midt i et kursus for en gruppe medarbejdere.
På én af væggene hænger en lille gruppe portrætter af borgmestre. Henning Jensen er malet i foto-realistisk stil af den kendte portrætkunstner Thomas Kluge, der stammer fra samme landsby som Henning Jensen.
Og så hænger der et portræt af forgænger Calum, der led den kranke skæbne. Det er lavet på samme tid som Calums efterfølger fik sit portræt. For i mange år brød Næstved tradiitionen - Calum var simpelthen så upolulær, at specielt blandt hans egne partifæller, Socialdemokraterne, at de ikke ville have et portræt af ham op. Så det skete først i 1961 - 14 år efter at Calum stoppede som borgmester.
- Jeg tænker, at da hans efterfølger gik af og fik sit portræt, så syntes man alligevel ikke, byen kunne være bekendt helt at ignorere Calum længere. I hvert fald var det de borgerlige, der krævede det, siger Henning Jensen sagte med et stort smil.
Udenfor byrådssalen hænger andre billeder, der fortæller om en anden del af Næstveds erhvervshistorie. Det er fire keramik-mosaikker, skabt af Karl Hansen Rejstrup, der var kunstnerisk leder af Kählers Keramiske Fabrik omkring forrige århundredeskifte. Kähler var engang var en af de helt store virksomheder i Næstved, men er nu - efter mange års dødskamp - helt lukket. På hvert af de fire mosaikker ses fire fantasifugle.
- De hedder 'Skrighalsene'. Det har jeg altid syntes var meget passende her undenfor byrådssalen, smiler Henning Jensen bredt.
Tilbage på borgmesterkontoret sætter vi os ved mødebordet. På de solide egetræsstoles rygge er udskåret Næstveds gamle byvåben og årstallet 1912. Det er, fortæller Henning Jensen, stole, der i sin tid blev lavet til det gamle Sorø Amtsråd. Og det er gedigent håndværk, for de fungerer stadig upåklageligt - man sidder oven i købet udmærket i dem her 100 år efter, de blev lavet.
Nyt indhold i det gamle - plads til det nye
Og sådan er det med både Næstved og med Henning Jensens borgmestertid. Gammelt og nyt mødes, og i den sidste ende går det hele op - det gamle har fået nyt indhold og det nye har fundet plads.
Og selv om Næstved gennem tiderne er blevet kritiseret for at gå hårdt til sin gamle bymidte, så er der mange fortidsminder - blandet med nutidigt byggeri i stål og beton. I Næstved finder man f.eks. Danmarks ældste, kendte rådhus. Det er helt tilbage fra Middelalderen og daterer sig nærmere bestemt til året 1492. Den kan ingen dansk købstad stikke.
Også fra Middelalderen er de flotte 'Boderne' flere gange brugt i TV og film - hvor Næstved Museum i dag har til huse.
Også senere perioders stolte byggeri, hvis brugere er forsvundet fra den gamle kønstad - har fundet nye anvendelser. Ikke mindst i de 22 år, Henning Jensen har stået i spidsen for kommunen.
- Min største opgave har nok været at omdanne gamle virksomheder og institutioner til moderne virksomheder. F.eks. den gamle statslige institution, 'Centralinstitutionen for Åndssvage' - ja det hed den engang. Efterhånden som samfundet valgte at udflytte beboerne til mindre boenheder, blev et kæmpe bygningskompleks tomt, og kommunen overtog det.
- Det er nu omdannet til uddannelse - Campus for sundhedsuddannelser - ældreboliger, ungdomsboliger osv., siger Henning Jensen med glæde og stolthed.
Mega-center forandrede byen
Efter 14 år som byrådsmedlem blev Henning Jensen i 1988 valgt som borgmester. Året før havde et nyt, kæmpe Mega-center åbnet dørene lige udenfor Næstved. Et projekt, der vakte en voldsom debat og kritik og formentlig fik indflydelse på senere planlovgivning. Frygten var først og fremmest, at centres mange butikker og kæmpe Bilka-varehus ville trække livet af af bymidten - ikke bare i Næstved, men også i mindre købstæder mange kilometer væk.
- Vi mente i byrådet, at det var nødvendigt. Vi kunne se, at vi tabte markedsandele, fordi bykernen med de mange små, snoede gader var så svært tilgængelig. Men kritikerne fik da ret i, at det har ændret meget på byen og butikkerne. Men uddød er byen ikkke, der er masser af liv, og de gamle butikker er blevet til cafeer og andre former for butikker, siger Henning Jensen.
--BILLEDE3--
I 2001 kom det hidtil alvorligste slag mod byen i hans tid. Da blev det klart, at Garderhusarregimentet ville forlade Næstved. Byen har siden 1684 med kortere pauser huset skiftende militære institutioner. Størst indflydelse på byens indretning har dragonerne haft - de efterlod den store Grønnegades kasserne midt i byen, da de i 1923 forlod Næstved.
Frem til 1969 anvendte staten og militæret fortsat kassernen - bl.a. til befalingsmandsskole. Så overtog Gardehusarerne stedet - de var kommet til byen i slutningen af 30'erne til nybyggede faciliteter udenfor byen. Men gradvist overtog kommunen Grønnegade, og den fremstår i dag med de - trods navnet - smukke gule og velholdte bygninger som en af Sjællands flotteste kulturinstitutioner med et utal af aktiviterer.
Men slaget i 2001 var svært at forvinde - ikke mindst fordi så mange arbejdspladser gik tabt. I dag er der den smukkeste koncertsal i det kæmpestore ridehus, Gardehusarerne efterlod på toppen af 'Sandbjerget' i tilknytning til Grønnegades Kaserne.
At vende nederlag til noget positivt
- Man kan godt sige, at jeg har administreret en lang række 'nederlag' - eller tragedier, om man vil. Men jeg har nok set dem som nederlag, der skulle vendes til noget positivt. Og i dag fremstår Grønnegade jo som en flot kultursted, siger Henning Jensen med meget slet skjult stolthed, da han efter interviewet giver sig tid til at vise rundt. Også til kommunens nye, store bibliotek, der ligger helt centralt tæt ved Grønnegade.
- I det hele taget har min borgmestertid været præget af stor kommunal ekspansion. Og jeg har brugt rigtig megen tid og energi på den slags opgaver. Det har været afvikling af den gamle industriby, samtidig med at mange statsinstitutioner forsvandt. Jo, det har da været en hård tid med store udfordringer.
Et svidende nederlag
Og så kom et hug, som man virkelig fornemmer, var ved at tage pusten fra Henning Jensen og mange andre i området. Næstved tabte helt og totalt slaget om den fremtidige struktur for sygehusvæsenet i Region Sjælland.
Ikke nok med, at Sjællands nye super-sygehus endte med at blive placeret i Køge - ganske tæt på hovedsatden og i regionens yderste nord-østlige hjørne. Tre såkaldte akutsygehuse gik til Slagelse, Holbæk og Nykøbing Falster. Næstved Sygehus, der i dag er et af regionens største, fik ikke nogen status i sygehusplanen, og vil blive reduceret til noget, der med lokale briller nærmest er et landsbyhospital.
- Det var ikke noget, du kunne tage tilbagelænet?
- Tilbagelænet! Er du rigtig klog!
For første gang taler Henning Jensen med store bogstaver, lidt højere, lidt hurtigere.
- Det kommer til at koste Næstved 1800-2000 arbejdspladser. Det var det værst tænkelige udfald for os. Region Sjællands geografiske midtpunkt ligger fire kilometer nord for Næstved. Jeg havde simpelthen ikke fantasi til at forestille mig, at regionssygehuset ville ende i Køge, i det yderste hjørne, siger han - ja, trods sit ualmindelig venlige gemyt, vredt.
- Nu prøver vi at komme videre efter nederlaget. Byrådet har nedsat tre grupper, der skal arbejde med henholdsvis uddannelse, oplevelse og erhverv. Og på bare tre dage meldte masser af borgere sig til at arbejde i grupperne - langt flere end vi kan få plads til.
'Mærk Næstved' er den overordnede titel - inspireret af Tor Nørretranders bog 'Mærk verden'. I Næstved går det begge veje: Sæt dit mærke på Næstved og Mærk det som Næstved giver dig, hedder det om den store satsning på at rejse sig igen og genvinde optimismen.
Og der skal da noget til. For oven i sygehus-nederlaget kommer også de generelle kommunale besparelser. Næstved har for første gang i mange år haft problemer med likviditeten og kunnet skimte bunden af kommunekassen. Og så har der de seneste to år været både skolelukninger og fyringer af kommunalt ansatte. Det har Henning Jensen aldrig prøvet før, og det er bestemt ikke noget, han bryder sig om.
Tag ikke fejl af en venlig mand
Og midt i det hele - alle udfordringerne, nederlagene og sejrene, så er Henning Jensen - og har altid været - et ualmindeligt venligt menneske. Altid behagelig og imødekommende. Hvordan kan det dog være?
- Tja, jeg vil jo selv gerne behandles venligt. Jeg har aldrig brudt mig om det, når jeg møder nogen, der er blevet 'høje i hatten'. Og her i Næstved har der mig bekendt aldrig været nogen, der talte om mig som 'bykongen'.
- Men hvordan kan det gå hånd i hånd med at administrere magten?
- Der er nok også nogen, der har fået sig en overraskelse. For selv om jeg er venlig og lyttende, så er det jo ikke ensbetydende med, at jeg er enig med dem.
Ved det seneste kommunalvalg gik det mindre godt for Henning Jensen og Socialdemokraterne. Han blev som så mange af hans borgmesterkolleger ramt af den omvendte borgmestereffekt, hvor borgerne - specielt i de tidligere mindre kommuner - straffede borgmestrene for utrygheden ved kommunalreformen.
Partiet gik fra 17 til 11 mandater, og selv gik han fra 10.000 til 4.500 personlige stemmer. Men stemmerne flyttede over til partier, der støttede ham, og han havde fortsat et sikkert flertal bag sig. Men de borgerlige mente, at de - fordi han havde tabt så mange stemmer - skulle have en ekstra formandspost. Forhandlingerne rokkede sig ikke, så fløjene i det ny byråd gik fra hinanden og det endte med, at de borgerlige slet ingen formandsposter fik.
- Nogen gange må man være hård, selv om man er et venligt menneske, siger borgmesteren.
Vellykket politisk arbejde
Kommunalreformen, der altså kom til at koste Henning Jensen mange stemmer, havde ellers fået hans fulde opmærksomhed. Henning Jensens arbejde i KL med europæiske spørgsmål, som han stadig er meget engageret i, fik ham til at sige ja til at stille op til EU-valget i 2004. Det gik slet ikke, Henning Jensen kom langtfra i Europaparlamentet. Samtidig begyndte de første tanker om en kommunalreform at dukke op.
- Så kom Anders Fogh Rasmussen hjem fra ferie i Frankrig og erklærede, at nu skulle der laves en reform af kommunerne. Og jeg slog alle tanker om EU ud af hovedet og tænkte, at nu er der brug for mig.
- Og resultatet betragter jeg som mit bedste stykke politiske arbejde. Vi har fået en harmonisk og smuk kommune med god samling ud af det. Men selvfølgelig har der været lidt uro i de mindre byer, og det var så derfor, at tabte så mange stemmer ved det seneste valg.
Bombe tæt på at få sætte en stopper for politik
Alt i alt har det været mange gode år i politik med masser af indflydelse - både hjemme i Næstved og i KL, hvor Henning Jensen både har været i bestyrelsen og formand for Internationalt Udvalg, som han selv drev på for at få skabt.
Men ved en enkelt lejlighed overvejede Henning Jensen alvorligt at forlade politik. Det var i 2002. De fleste har måske glemt det, men hans hjem blev delvist hærget af en bombe.
- Min kone og jeg lå og sov på førstesalen, da glasset i entredøren blev knust af en brosten. Og kort efter rystede huset af en eksplosion. Da jeg styrtede ned stod entreen i flammer og alt var knust. Politiet fandt aldrig frem til, hvem der havde gjort det, og det er ikke noget vi taler om - det vil vi helst glemme.
- Men jeg vil godt indrømme, at da overvejede jeg for alvor, om prisen for at være i politik var ved at blive for høj. Jeg blev ked af det og familien var stærkt påvirket. Men min kone sagde, at vi skulle forsøge at glemme det. Jeg havde travlt i KL bestyrelse og formandsskab og var formand for Internationalt Udvalg, og hun sagde, at jeg skulle blive ved. Og nu taler vi aldrig om det mere.
Egoisme, diagnoser og en skrap sluse
Hvad er det mest trælse ved at være borgmester?
- Der er mange ting, siger Henning Jensen og tænker sig om en stund.
- Nogen tror, at en borgmester er enevældig. Så mange bliver skuffede over, at man ikke sådan lige kan løse borgerens sag. I det hele taget er der gået for megen egoisme i os. Folk tænker for meget på egen situation og forstår slet ikke, at der gælder lige vilkår og lige ret for os alle.
Henning Jensen bliver ivrig og taler pludselig i et nyt toneleje.
- Jeg har set det udvikle sig henover min tid som borgester. Der er f.eks. gået diagnose i folk. Folk vil bare ha' en diagnose - f.eks. for deres barn - og så mener de, at det giver dem adgang til en ret.
- Det er i det hele taget blevet sværere at forklare borgerne om baggrunden for de beslutninger, jeg og byrådet må tage. Der mangler simpelthen en forståelse for, at det offentlige må have ens retningslinier for sagerne.
- Jeg har også været nødt til at få 'en lidt skrap sluse', så man ikke lige kan få kontakt med mig. Det er mig egentlig meget imod - men det har simpelthen været nødvendigt, siger Henning Jensen og ser lidt trist ud ved tanken.
Trapper roligt ned til en anden tilværelse
- Første maj forlader du så borgmesterposten og bliver menigt byrådsmedlem. Og ved valgperiodens udløb forlader du det hele - byråd, KL og det europæiske arbejde. Hvad skal du så egentlig lave?
- Uha, mange ting. Først og fremmest skal jeg hjælpe min kone, der er blevet syg, mere. Og så har jeg tre børn og syv børnebørn. Børnebørnene syn's godt nok det er kedeligt, at jeg stopper, for de synes, der er spændende at ha' en bedstefar, der er borgmester, griner den snart forhenværende borgmester. Men dem glæder jeg mig til at få mere tid til.
- Og så er der sport - og naturen. Og så er der 42 kirker i kommunen, mange der rummer spændende historier. Og der er mange herregårde. Jeg glæder mig til at cykle omkring og studere det hele... og måske skrive lidt om det.
- Men jeg er rigtig glad for, at jeg får sådan en glidende afgang - en slags nedtrapning, så kan vænne mig til et anderledes liv.
Efter interviewet insisterer Henning Jensen på en lille sight seeing i rådhusets nærmeste omgivelser, hvor han stolt viser sin by frem. Og han fortæller, at han om eftermiddagen får besøg af en tjekkisk journalst, der er i Næstved for tiden for at studere en spændende og nærmest ukendt side af Næstveds historie.
Sofies valg - i virkelighedens verden
Nemlig at en del tjekkiske jøder fra den jødiske ghetto i Prag i en periode opholdt sig på Næstved-egnen p.g.a. af et kvindeligt byrådsmedlems store engagement i den dengang gryende zionisme. De unge jøder skulle lære landbrug o.lign. så de var godt rustede til at deltage i etableringen af en israelsk stat.
Det var i 1939 og de unge jøder blev i Danmark til 1943, da jødeforfølgelserne også kom til Danmark. Særlig én skæbne, interesserer den tjekkiske journalist. Det er Susannas, hvis mor blev udsat for en situation, som vi kender fra romanen og filmen 'Sofies valg'.
Moderen havde mulighed for at sende ét af sine børn afsted der i 1939. Hun valgte så Susanna, der kom til Næstved. Da Susanna efter krigen vendte hjem til Prag, var hele hendes familie stort set udryddet af nazisterne.
Senere blev Susanna 'spærret inde' i Tjekoslovakiet af den kolde krig. Hun lever stadig i Prag, og har - viser det sig nu - stadig brevkontakt med familier i Næstved og har korresponderet på fejlfrit dansk med dem.
Og sådan kan Henning Jensen fortsætte med at fortælle historier om nutid og fortid.
Da vi kommer tilbage til rådhuset, vil han lige vise mig vej til kantinen på tredie sal. Den 65-årige snart forhenværende ignorerer elevatoren og tager med energiske skridt trappen - to trappetrin ad gangen - helt op. Ingen tvivl om, at han kan nå langt omkring på sin cykel, når den tid kommer.
