dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens
Forskningschef i Cepos Karsten Bo Larsen mener, at Cepos-analysen understreger en tæt sammenhæng mellem trivsel og faglige resultater.
Jakob Melgaard

Ingen kommuner løfter elevtrivslen efter ti år

Trivslen i folkeskolerne er kun blevet dårligere de sidste ti år, viser en undersøgelse fra Cepos. Den viser også, at lærerkompetencer spiller en vigtig rolle i en positiv udvikling.
6. NOV 2025 7.14

Siden de første trivselsmålinger for elever i folkeskolen blev lavet i skoleåret 2014/2015, har tallet været i en nedadgående spiral.

Det viser en ny rapport fra Cepos, som kortlægger elevers trivsel for hvert skoleår på kommunalplan.

Undersøgelsen deler trivsel op i fem kategorier:

  1. Faglig trivsel.
  2. Støtte og inspiration.
  3. Ro og orden.
  4. Social trivsel.
  5. Generel trivsel.

Når man kigger på den generelle trivsel, har ikke én eneste kommune en positiv udvikling i den gennemsnitlige generelle trivsel i 2024/2025 sammenlignet med tallene for 2014/2015.

Ni kommuner har den samme generelle trivsel som for ti år siden, og langt størstedelen af kommunerne har en tilbagegang på 0,1 eller 0,2 procentpoint.

De nedslående tal tegner et generelt problem, mener Karsten Bo Larsen, forskningschef i Cepos:

- På rigtig mange skoler har man haft et betydeligt fald i trivslen, og det er bemærkelsesværdigt, fordi det sker over en bred kam - på tværs af hele landet. Det tyder på, at vi står med et generelt og strukturelt problem, siger han.

Flere penge er ikke nødvendigvis løsningen

Generelt viser undersøgelsen, at der ikke er sammenhæng mellem mængden af lærerressourcer og det gennemsnitlige trivselsniveau.

Dog er der en positiv sammenhæng mellem lærernes kompetencer, altså andel timer varetaget af lærer med linjefagskompetencer i faget, og elevernes trivsel.

Karsten Bo Larsen peger derfor på, at øgede ressourcer og bedre normeringer ikke nødvendigvis fører til højere trivsel.

- Der er en tendens til, at vi politisk tror, at flere penge løser problemet. Men vores analyse viser, at øget trivsel ikke kun handler om ressourcer. Det handler i høj grad om lærernes kompetencer og om, hvordan vi uddanner og udvælger dem, siger han.

Se de to kort nedenunder for at sammenligne tallene for 2014/2015 med tallene for 2024/2025. Jo højere tallene er, des bedre trivsel.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ingen-kommuner-loefter-elevtrivslen-efter-ti-aar

GDPR