
Tusinder siders lovgivning, Ydelsescenter, Socialcenter, Jobcenter og masser af bureaukrati. Det er svært nok for rådgivere at finde rundt i det danske system, men rundt om i de danske ghettoområder har indvandrere givet fortabt.
De lever uden indtægt, fordi de ikke får hjælp til at finde rundt i systemet, og dermed ender med at give afkald på sociale ydelser, som de ellers har ret til, skriver Avisen.dk.
- Indvandrere bliver henvist til så mange forskellige instanser, at det bliver uoverskueligt for dem, og så giver de op, fortæller Nahid Yazdanyar, der er forældrekoordinator i Akacieparken i Valby.
Venstres socialordfører Ellen Thrane Nørby erkender problemet. Hun håber, at et fremskudt samarbejde, hvor jobcentrene og rådgivningen rykker ud i ghettoerne vil nedlægge problemerne. Det er en del af regeringens nye ghettostrategi.
Den køber formanden for Socialrådgiverforeningen Betina Post ikke.
- Kernen er ydelscentrene, og de bliver i øjeblikket centraliseret. Desuden er der ikke afsat særligt mange penge til de fremskudte jobcentre.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.