Små byråd truer Enhedslistens kommunale drøm

Enhedslisten vil bruge sit momentum fra det seneste folketingsvalg til at opnå lokal indflydelse i landets byråd. Men i takt med at stadig flere kommuner reducerer antallet af byrådsmedlemmer, forsvinder realismen i projektet som dug for solen, skriver avisen Kommunen.

For jo færre byrådsmedlemmer, jo højere bliver den enkelte kommunes de facto spærregrænse. Og for et parti som Enhedslisten er der en stor forskel på, om den reelle spærregrænse ligger omkring de tre pct. med 31 byrådspolitikere eller nærmere de fire eller fem pct., som 25 og 19 byrådsmedlemmer giver.

En rundspørge som Jyllands-Posten gennemførte sidst i januar viste, at op imod hver tredje kommune enten har reduceret eller har aktuelle planer om at reducere antallet af byrådspolitikere.

Derfor mener Enhedslistens kommunalordfører, Lars Dohn, at det er på tide, at Folketingets politikere begynder at forholde sig til, om de mener, at partier som Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance også hører hjemme i det kommunale landskab.

Det er valg- og demokratiforsker professor, Jørgen Elklit, fra Aarhus Universitet enig i. Hvis udviklingen i retning af færre byrådspolitikere fortsætter, mener han, at det er noget, som politikerne på Christiansborg bør gribe ind overfor.

- Det ville jo være dejligt, hvis man kunne undgå, at det kommer dertil. Men jeg synes, at det vi ser nu, er en invitation til Folketingets politikere om at blande sig, siger Jørgen Elklit, der ser det som en væsentlig svækkelse af den demokratiske sikring af mindretallenes stemmer, når man sænker antallet af byrådsmedlemmer og derved hæver den enkelte kommunes 'udelukkelsestærskel'.

Læs hele artiklen på Kommunen.

Prøv 14 dages gratis abonnement på Kommunen.

.