HVIDOVRE: Kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune har netop vedtaget en ny udsattepolitik, der skal styrke indsatsen for borgere, som befinder sig i en sårbar eller udsat livssituation.
Den nye politik tager udgangspunkt i Hvidovrestrategiens vision om en by med plads til alle og sætter særligt fokus på de udfordringer, der kan gøre hverdagen vanskelig for borgere i socialt udsatte positioner.
- Vi ved, at social udsathed kan ramme på mange måder - det kan handle om sygdom, misbrug, hjemløshed eller ensomhed. Med den nye politik siger vi klart: I Hvidovre er der plads til alle. Vi vil skabe rammer, hvor mennesker får mulighed for at rejse sig og blive en del af fællesskabet på deres egne præmisser, siger formanden for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Silas Fisker (K).
Fire temaer
Udsattepolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde med Udsatterådet, som undervejs har inddraget borgere med egne erfaringer samt frivillige organisationer og lokale aktører.
På den baggrund fremhæver politikken fire centrale temaer:
- Forebyggelse af social udsathed med fokus på skolegang.
- Sundhed og fællesskaber.
- Sammenhængende og koordinerende indsats.
- En bolig og et hjem.
Den nye udsattepolitik kan læses her.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.


















