S-ministers svar om finansiering af Lilleskole får kritik

I sidste uge beskrev Radio IIII, at en række kommuner ikke mener, at finansieringen i Socialdemokratiets centrale valgløfte, en ”Lilleskole” med et loft på 14 elever pr. klasse i indskolingen, holder.  Det skyldes, at forslaget vil skabe et stort behov for at etablere flere klasselokaler.  

Dén bekymring gav finansminister Nicolai Wammen (S) ikke meget for, da Radio IIII onsdag fangede ham i forbindelse med en debat i Aarhus. Her fastholdt han, at finansieringen på seks milliarder til ud- og ombygning af klasselokaler i kommunerne er dækkende. 

Kommuner skulle blandt andet kigge på at ”dele eksisterende lokaler op eller inddrage SFO’en” for at få plads til de mange nye klasselokaler, fastslog finansministeren. 

Wammens forsikringer giver Thomas Medom (SF), rådmand i Aarhus Kommune på børn- og ungeområdet, dog ikke meget for. 

"Jeg vil anbefale Socialdemokratiet at lytte en lille smule til alle de mennesker, deres forslag handler om. Partiet har en gang før lavet en stor skolereform uden at lytte til elever, lærere, skoleledere, forældre og kommuner, og der er ingen grund til at gentage den fejl", skriver han i en sms til kanalen og tilføjer: "Forslaget er voldsomt underfinansieret, usmidigt, og tidsplanen er helt urealistisk."

Mangler plads  

Marc Jenning (V), formand for Skole- og børneudvalget i Greve kommune, retter også en kritik af Wammens svar i et interview med radioen.  

- Vi har i Greve kommune - og i øvrigt i mange af de andre udbyggede kommuner - ikke plads. De nævner, at man kan bruge SFO'erne som klasselokaler. Det gør vi allerede i Greve Kommune, siger han.

Marc Jenning forklarer, at man skal bygge lokaler svarende til to nye folkeskoler i Greve, for at realisere Lilleskolen.  

- Det kan godt være, der er nogle kommuner, der har ledig kapacitet, hvor man hurtigt vil kunne implementere det her for få penge. Men det er ikke muligt i Greve, medmindre vi fik et meget, meget stort millionbeløb, og her taler vi flere hundrede millioner, siger han og tilføjer: 

- Når det er Christiansborg-politik, så er det en regneøvelse i et Excel ark, og der er en fordelingsnøgle, hvor jeg mener, at Greve Kommunes andel er under 1% af det, som er afsat, og det er på ingen måde tilstrækkeligt til, at vi kan bygge de her mange ekstra klasselokaler.  

Det svarer til, at Greve Kommune vil få under 60 millioner til at udbygge de ekstra lokaler.  

- Det er uladsiggørligt i Greve Kommune med den her finansiering. Nicolai Wammen og regnedrengene inde på Christiansborg. De kigger generelt bredt på Danmark, og så er der kommuner, hvor det ikke kan lade sig gøre. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det vil se ud i Frederiksberg, København og Aarhus, som er så udbyggede, som de er, siger Marc Jenning. 

Nyt svar fra Wammen

Radio IIII har været i kontakt med Nicolai Wammen, som er vendt tilbage med følgende skriftlige kommentar:

"Vores ambition med folkeskoleudspillet er, at børn i fremtiden vil opleve en mere tryg og rolig skolestart med mere tid til at se det enkelte barn. Det stiller naturligvis også krav til, at de fysiske rammer er i orden. Det er derfor, at vi har afsat 6. mia. kr. til at forbedre og klargøre de fysiske rammer på skolerne".

Og videre:

"Vi er enige i, at der særligt i de større byer kan være et behov for at bygge om, mens det andre steder vil kunne klares med at udnytte eksisterende klasselokaler, bruge lokalet i SFO’en eller opsætte en skillevæg. Samtidig har vi lagt op til en gradvis indfasning i tæt samarbejde med parterne i og omkring skolerne, så alle skoler og kommuner kan følge med", lyder det fra Nicolai Wammen.