dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens
Tre nordjyske kandidater fra hhv. V og S kritiserer TV2's kandidattest for at være for skarp i sine spørgsmål.
Illustration: DK Nyt

Kandidater kritiserer TV 2-kandidattest for "dårligt formulerede spørgsmål"

Tre nordjyske kandidater kritiserer TV2's kandidattest og har afgivet mange "neutral"-svar. TV 2 Nord afviser kritikken.
10. NOV 2025 11.21

Tre nordjyske byrådskandidater kritiserer TV2's kandidattest for at være for skarpt formuleret. Den drejer sig bl.a. om Astrid Søgaard (S) fra Jammerbugt Kommune, der har svaret "neutral" på 26 ud af 27 udsagn, mens Betina D. Jensen (V) i Hjørring og Per Kappel (V) i Thisted har gjort det samme i henholdsvis 17 og 22 tilfælde. Det gælder også for udsagn inden for deres egne mærkesager, skriver TV2 Nord

Kandidaterne mener bl.a., at spørgsmålene er for unuancerede. Betina D. Jensen fremhæver fx et udsagn om madordninger i folkeskolen som for snævert formuleret og understreger, at hun i stedet har uddybet sine svar skriftligt. Astrid Søgaard oplever ligeledes, at spørgsmålene er for specifikke, mens Per Kappel kalder dem "dårligt formulerede spørgsmål".

Hos TV2 Nord afviser redaktionschef Anders Leonhard kritikken. Han forklarer, at "neutral-knappen" skal give plads til kandidater uden fast holdning. Han mener ikke, spørgsmålene er for specifikke, men peger på, at testen kombinerer 20 generelle nationale udsagn med syv lokale temaer, fordi lokale spørgsmål ofte er afgørende for vælgernes beslutning.

En indflydelsesrig faktor 

Kandidattests er netop vurderet som danskernes foretrukne måde at blive klogere på kommunalvalget på. I en ny Momentum-undersøgelse svarer 39 procent, at de vil bruge testene. Det er en fordobling siden valget i 2021. 

Ifølge Andreas Videbæk Jensen ligger effekten af kandidattest et sted mellem 3 og 10 procent. Han er adjunkt ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og forsker i testenes samfundseffekter.

- Det er rimelig mange i en valgsammenhæng. Hvis brugen kommer op i nærheden af folketingsvalg-niveauet, kan effekten blive meget betydelig. Men hvis kun få tager en test, begrænses den naturligvis, sagde han til DK Nyt.

Ved seneste folketingsvalg angav 61 procent, at de havde brugt en kandidattest. Ved seneste Europaparlamentsvalg gjorde det sig gældende for 54 procent. 

Andreas Videbæk Jensen forventer, at procentsatsen for kommunalvalget kommer til at ligge et sted imellem de to tal. Altså er det ifølge forskeren ret sandsynligt, at hver anden vælger bruger valgtest frem mod den 18. november.  
 
 

ap

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kandidater-kritiserer-tv-2-kandidattest-for-daarligt-formulerede-spoergsmaal

GDPR