
FREDERICIA: I finanslovsforslaget for 2010 er der afsat 1 mia. kr. ekstra til ældre og udsatte. En del af disse penge skal bruges til en drejebog, hvor landets øvrige kommuner skal lære af Fredericia Kommunes innovationsprojekt Længst Muligt I Eget Liv.
Fredericia Kommune skal med projektet være rollemodel for resten af landet 97 kommuner. Derfor afsætter regeringen 15 mio. kr. om år frem til og med 2015, penge der skal bruges til at understøtte og udbrede projektet.
- Fredericia Kommune har samme udfordringer som resten af landets 97 kommuner - der bliver flere der efterspørger hjælp og færre til at udføre arbejdet, samtidigt med at puljen af penge bliver mindre. Med 'Længst Muligt i Eget Liv' har vi valgt at se på de ældre, der henvender sig om hjælp, som nogle stærke individer, der gerne vil og kan klare sig selv. Det glæder mig derfor meget, at regeringen nu ønsker at udbrede de gode resultater, vi har opnået, siger borgmester Thomas Banke (V).
Projektet har været i gang siden 2008, og projektet er løbende blevet udviklet, så Fredericia Kommune nu er i gang med 'ængst Muligt I Eget Liv Ver. 3.0'. Formålet med version 3.0 er at udvikle en velfærdsmodel, som imødekommer behovene hos den stigende andel af ældre med et markant mindre forbrug af personaleressourcer.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.