Det er en decideret dårlig idé at indføre et sprøjteforbud på de landbrugsarealer, der ligger oven på vandreservoirer.
Det siger Nina Cedergreen, der er professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, til Jyllands-Posten.
Debatten om drikkevand har fyldt meget i valgkampen. SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet har eksempelvis krævet, at der skal indføres et nationalt sprøjteforbud på sårbare grundvandsdannende områder.
Også Moderaterne, Socialdemokratiet og De Konservative ønsker et sådant forbud.
- Man får pisket en stemning op. Jeg bliver så ked af det over de urigtigheder, der bliver postuleret. Og jeg er bange for, at man lyver over for danskerne, hvis man tror, at bare vi forbyder brug af pesticider, så har vi rent grundvand, siger Nina Cedergreen til Jyllands-Posten.
Hun siger, at det ikke kun er landbruget, der påvirker drikkevandet. 75 procent af det PFAS, der findes i drikkevandet, er ikke fra landbruget, siger hun.
Ifølge hende er det også blandt andet kilder fra levende organismer, menneskeskabte kilder og medicinrester.
Skudt langt over målet
Professoren siger, at de seneste mange års fokus på sprøjtemidler har betydet, at meget er ændret.
Hun siger, at de pesticidrester, der nu kan findes i grundvandet, ikke er et problem, fordi de er giftige, men fordi der er kommet et princip om, at der slet ikke må findes pesticidrester i grundvandet.
Professor Jørgen E. Olesen, der er leder af Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, siger til Jyllands-Posten, at han mener, at diskussionen om et generelt sprøjteforbud er skudt langt over målet.
Han påpeger, at der stort set ikke er nogen sprøjtegifte tilbage, der udgør en risiko, og at et sprøjteforbud først vil have en effekt om 30 til 40 år.
Onsdag rettede SF's formand, Pia Olsen Dyhr, kritik mod statsminister Mette Frederiksen (S) for at nøle omkring drikkevandet. Det gjorde hun, blandt andet fordi Socialdemokratiet sammen med røde partier i 2022 gik til valg på et sprøjteforbud, der endnu ikke er blevet til virkelighed.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
