Af Knud Abildtrup
MIDTJYLLAND: Byrådet blander sig ikke. Og intet er helligt. I et innovationsprojekt 'Fredericia former fremtiden' har direktionen indledt et samarbejde med fem konsulentfirmaer for at få ideerne frem. Og ikke bare ideer som så mange andre ideer - men dem, der kan føre til radikale omlægninger af den kommunale opgaveløsning, som det hedder.
Vicekommunaldirektør Dorthe Kristensen fremlagde en status på det, den jyske kommune selv kalder et tigerspring, under en workshop på Region Midtjyllands konference om OPI - offentlig-privat innovation - , 'Grænseåbning for fremtidig vækst og udvikling' i Silkeborg.
Det er ikke et spareprojekt, men det handler om forandringer, der markant kan mindske behovet for arbejdskraft, kan gøre det væsentligt billigere at lave offentlig service og kan mindske borgernes behov for og forståelse af kommunale ydelser.
- Vi ville ikke vente på KL eller på Christiansborg, sagde Dorthe Kristensen, og vi vil ikke bare have mere af det samme. Ideerne skal være radikale, intet er helligt, og projektet har høj prioritet med direktionens strategiske fokus.
I den øjeblikkelige fase skal der udkrystalliseres definitioner af ti problemfelter/kreative spørgsmål, som alle skal undergå en innovativ proces - med et privat konsulentfirma ind over. Fem firmaer - med (til dels) forskellige metoder - er udvalgt og skal dele de ti forløb mellem sig.
Af de ti er allerede to gennemgået - ét om 'Længst muligt i eget liv 3.0' og ét om 'Den energiproducerende kommune'. De otte resterende problemfelter udpeges indenfor sundhed, integration, børn og unge, handicap, overførselsindkomst og andre store, dyre kommunale områder med behov for kvalitetstjek.
Ud af alt arbejdet skal der så indkredses de fire-seks radikale innovationsforslag, som skal kvalificeres og præsenteres, før de kan blive politisk vedtaget inden ferien næste sommer.
Folkene fra Fredericia går i disse måneder med kortene tæt til kroppen - uden den store lyst til at præsentere, hvad der rent konkret allerede er kommet frem:
- Det svære er ikke at få ideer, men at bringe dem videre, siger Dorthe Kristensen, der refererer direktionens holdning: At man venter med at inddrage politikerne og offentligheden nu før valget. Hellere få de endelige forslag diskuteret med de politikere, der nu en gang skal bære dem - få ejerskab til dem - i gennem de kommende fire år.
Som afslutning slog vicekommunaldirektøren fast, at der er megen positiv energi at hente i radikal innovation, når man visker tavlen helt ren og begynder forfra. At der er helt nye samarbejdsrelationer i horisonten, men hvordan får vi grebet det rigtigt an?
Hvornår i forløbet de private parter kommer ind i billedet i innovationsprocessen - og udbudsreglerne som barrierer for almindelig sparring mellem private og kommunale parter var dele af debatten i workshoppen.
Innovationskulturen efter Tigerspringet, hvor kommunen:
* lærer i processen om forskellige innovationsmetoider.
* udvikler (måske) sin egen Fredericia-iunnovatiuons-metode.
* ansætter en erhvervs-phd. i samarbejde med Aalborg Universitet.
* etablerer tilbud til hele kommunen om oplæring i innovationsprocesser.
* arbejder hen imod en evt. innovationsstrategi.
* også bruger alle de ideer, der kom frem uden at blive en af de udvalgte.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.