KOLDING: 1. maj begynder Lone Rasmussen i Kolding Kommune og tager over efter Økonomi- og personaledirektør Rikke Vestergaard, der i øjeblikket er fungerende seniordirektør.
Lone Rasmussen er egentlig uddannet ergoterapeut, men har 20 års ledererfaring på seniorområdet. Hun har universitetsdiplom i Offentlig ledelse og er lige nu i gang med en masteruddannelse i Offentlig ledelse.
På seniorområdet har Lone Rasmussen arbejdet med at skabe et tydeligt servicegrundlag, der blev brugt som afsæt for at kunne udvikle og omprioritere indsatsen. Gennem sin karriere har hun stor viden og erfaring med den kommunale pleje og arbejdet i en kommunal organisation.
- Jeg har en glæde og interesse i at arbejde med et område, der gør en forskel i mange menneskers liv, hvor vi betyder meget for mange, fortæller den kommende seniordirektør.
I Fredericia har hun arbejdet med projektet 'Længst muligt i eget liv', som skaber bedre ydelser til borgerne, mere spændende arbejdsopgaver for medarbejderne og bedre økonomi for kommunen.
- Mit udgangspunkt er, at vi koncentrerer os om dem, der har brug for faglig hjælp. Mens det store flertal, der klarer sig selv, skal støttes, så de bevarer størst mulig livskvalitet, siger Lone Rasmussen.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.