Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

I forvejen ok at skele til prisen i socialsager

Socialminister Benedikte Kiær (K) afviser, at økonomiaftalen for 2012 lægger op til, at kommunerne kan tage større økonomiske hensyn på socialområdet
21. JUN 2011 6.00

Af Kim Rosenkilde Nielsen

Ændringer af Serviceloven er en central del af økonomiaftalen for 2012, som regeringen og KL blev enige om tidligere på måneden. Det skal sikre kommunerne bedre mulighed for at styre økonomien på området. Men socialminister Benedikte Kiær (K) afviser, at det også kommer til at betyde, at kommunerne kan tage større økonomiske hensyn, end det har været tilfældet ind til nu.

Kan de ændringer, der foreslås i Serviceloven - inddragelse af økonomiske hensyn og fastsættelse af serviceniveauer - gøre det muligt for kommunerne at tillægge hensynet til økonomien større vægt i de konkrete sager?

Kommunerne skal levere den sociale hjælp til borgerne, som de har brug for og ret til efter serviceloven. Samtidig skal kommunerne selvfølgelig sørge for, at hjælpen bliver tilrettelagt på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Hvis to tilbud er lige egnede, så er det relevant at se på prisen. Sådan er det også på sundhedsområdet, på miljøområdet og alle andre serviceområder i kommunerne. Det er et almindeligt forvaltningsretligt princip, som gælder allerede i dag.

Hvorfor skal hensynet til økonomien så skrives eksplicit ind i loven?

Vi har aftalt med KL, at vi vil ændre Serviceloven, så det fremgår, at både faglige og økonomiske hensyn kan indgå i konkrete afgørelser efter Serviceloven. Præciseringen skyldes, at mange kommuner har været i tvivl om retstilstanden. De er usikre på, hvordan og hvorvidt økonomiske hensyn må indgå i tilrettelæggelsen af indsatsen netop på det specialiserede socialområde. Der er ikke tale om nogen skærpelse, men om en præcisering af gældende ret for at sikre en fornuftig brug af de kommunale skattekroner.

Kommunerne kan allerede i dag fastlægge et lokalt serviceniveau inden for lovens rammer, hvorfor skal den mulighed tydeliggøres i lovgivningen, hvis den principielt ikke ændrer noget?

Fastsættelse af kommunale serviceniveauer er en klar angivelse af, hvordan den enkelte kommune udfylder handlerummet for det kommunale selvstyre. Det handlerum udfylder alle landets kommuner allerede i dag - uanset om de har synliggjort det via klare, operationelle serviceniveauer eller ej.

Det har vist sig, at der i nogle kommuner er tvivl om, hvorvidt og i hvilket omfang, der kan fastsættes lokale serviceniveauer. Den usikkerhed søger vi at fjerne ved at tydeliggøre muligheden i loven. Det betyder ikke, at grænserne for handlerummet rykkes.

Skal Ankestyrelsen tage hensyn til en kommunes økonomiske råderum, når den fremover skal behandle ankesager på socialområdet?

Ankesystemets opgave er at sikre, at kommunernes afgørelser træffes i overensstemmelse med loven, og det er et grundlæggende princip i serviceloven, at borgeren skal have hjælp, der svarer til pågældendes behov.

Samtidig skal kommunen sørge for, at hjælpen bliver tilrettelagt på den økonomisk mest hensigtsmæssige måde, og kan for eksempel se på prisen, hvis to tilbud er lige egnede. Det skal ankesystemet respektere, når de vurderer, om kommunernes afgørelser er truffet i overensstemmelse med loven.

Fakta om økonomiaftalen og det specialiserede socialområde
Aftalen om kommunernes økonomi for 2012 lægger op ændringer af Serviceloven. Det skal skrives ind, at ligesom der skal tages faglige hensyn i de konkrete afgørelser, skal der også tages økonomiske hensyn.

Derudover skal det klargøres, at den enkelte kommune har ret til at fastlægge et lokalpolitisk vedtaget serviceniveau på det specialiserede socialområde. Et serviceniveau, som ankemyndighederne skal tage i betragtning, når de træffer deres afgørelser.

Regeringen er pålagt at gennemføre de nødvendige lovændringer i løbet af efteråret.

Kilde: Aftale om kommunernes økonomi for 2012