Lysten til at blande sig i kommunalpolitik er steget markant blandt ældre

97 personer.

Så mange på 70 år og derover blev valgt til kommunalvalget ved det seneste valg i 2021.

Det var en stigning sammenlignet med de fire foregående valg.

I 2005 blev 19 personer i samme alderskategori valgt.

Det er en tendens, der ser ud til at fortsætte, når man ser på antallet af opstillede kandidater over 70 år til valget den 18. november.

Der er i alt 1166 over 70 år, der stiller op rundt omkring i landets kommuner, viser tal fra Danmarks Statistik.

Det er det højeste tal nogensinde.

Fokusér på mærkesagerne

Lektor og valgforsker på Københavns Universitet Karina Kosiara-Pedersen mener, at der er ved at ske en "naturlig aldring" i partierne, som der ifølge hende aktivt skal gøres noget for at undgå.

- Partierne er aldersmæssigt ikke et udsnit af befolkningen, men ældre. Gennemsnitsalderen i partierne stiger - ikke for hvert år, men den er steget, fastslår valgforskeren.

Gennemsnitsalderen for kandidaterne til det kommende kommunalvalg er 53,3 år. Et tal, der kun er gået i én retning ved de seneste fem valg.

Det kan skabe en skævvridning i byrådene, hvis udviklingen fortsætter i den retning, vurderer Karina Kosiara-Pedersen.

- De ældre må forventes at fokusere lidt mere på nogle af de mærkesager, der er relevante for ældre vælgere. Der vil de unge nok slå på nogle lidt andre ting, siger hun.

Hun forklarer, at når ældre sidder i kommunalbestyrelsen, er der mange års erfaring og opbyggede kompetencer, som de kan bringe i spil, men at de ældre har været unge på et andet tidspunkt, end de unge er unge nu.

- Når vi spørger nogle fra samme parti om prioriteringer i forhold til SU og pension, kan vi se, at der er nuancer, siger hun.

Kan blive et problem

83-årige Finn Rudaizky er tidligere mangeårigt medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Dansk Folkeparti (DF). Han blev løsgænger i april efter at have været medlem af DF siden 2008.

Finn Rudaizky mener, at repræsentation i et byråd er afgørende for debatten.

- Bred repræsentation er vigtig - også aldersmæssigt. Det giver en bedre debat og en bedre problemløsning, lyder det i et skriftligt svar fra Rudaizky. Og han tilføjer:

- Derfor tror jeg, det kan blive et problem, hvis gennemsnitsalderen stiger for meget. Dynamikken risikerer at forsvinde.

Den tidligere DF-politiker skriver samtidig, at han "aldrig" har tænkt på sin egen alder i politik.

- Måske fordi jeg beskæftiger mig med mange politiske områder. Mit fokus har været på, hvad der efter sund fornuft bør ændres og forbedres.

Finn Rudaizky tror, at det, at flere ældre stiller op og bliver valgt i kommunalpolitik, især handler om at ældre lever længere og er mere friske.

Fortsat en underrepræsentation

Karina Kosiara-Pedersen vurderer, at den stigende gennemsnitsalder især skyldes, at særligt folk i 50'erne og 60'erne bliver rekrutteret.

- Hvis vi ser på folk i 60'erne, er de overrepræsenterede i forhold til de indvalgte. De udgør en større del af de indvalgte, end de udgør af både vælgere og valgberettigede.

Årsagen kan ifølge valgforskeren være, at folk i den alder måske har lidt mere tid og overskud, end man har, når man har mindre børn.

Hun forklarer, at selv om partiernes gennemsnitsalder er steget, og selv om vi gennem de seneste fem valg har set en stigning i antal byrødder i alderen 70 år og derover, så udgør aldersgruppen en underrepræsentation i forhold til vælgere.

- Det er dem i alderen 70 år og derover, der er underrepræsenterede. Det handler om, at mange anser sig selv for at være alt for gamle til at håndtere et politisk hverv, siger Karina Kosiara-Pedersen.

/ritzau/