Ved det seneste kommunalvalg var der rekordmange vælgere, der satte deres kryds før selve valgdagen. Og noget tyder på, at en hel del vælgere har taget den praksis til sig.
I 2021 var ti procent af de afgivne stemmer brevstemmer. Det var noget nær en fordobling fra kommunalvalget i 2017.
De mange brevstemmer blev i 2021 i høj grad tilskrevet coronapandemien, men også ved dette års kommunal- og regionsrådsvalg er antallet af brevstemmer relativt højt.
I nogle af landets største kommuner er antallet af brevstemmer i al fald stort set uændret - eller blot faldet en anelse - i forhold til det seneste kommunalvalg.
I Aalborg Kommune har man modtaget 11.149 brevstemmer i 2025 - i 2021 blev der afgivet 11.853 brevstemmer. Det samme gør sig gældende i eksempelvis Vejle og Næstved, hvor antallet af brevstemmer er faldet med omtrent fem procent.
I Aarhus Kommune er antallet af brevstemmer faldet fra 21.444 i 2021 til 18.043 ved dette års valg. Det er dog stadig betragteligt flere end i 2017, hvor der blev afgivet 10.861 brevstemmer i kommunen.
Flertal foretrækker stemmeboksen
Det er ikke overraskende, at der stadig er mange, der drager til stemmeboksen før selve valgdagen. Det siger Karina Kosiara-Pedersen, der er lektor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.
- Kommunerne har gjort rigtig meget reklame for, at det er en mulighed. Og så har man også forsøgt at gøre det nemmere, siger hun.
Forskeren påpeger blandt andet, at man i kommunerne har lavet mange mobile valgsteder.
Der kan dog være nogle ulemper ved, at relativt mange benytter sig af muligheden for at brevstemme. Man kan risikere at miste følelsen af fællesskab, når man stemmer. Og det kan i sidste ende holde folk væk fra stemmeurnerne, siger Karina Kosiara-Pedersen.
- Vi ved fra forskningen, at det gør en forskel, at man stemmer sammen på demokratiets festdag. Når man er sammen om at stemme, bliver det i højere grad til en vane.
Ny rekord i Odense
I Odense Kommune har man slået brevstemmerekorden fra 2021.
I 2025 er der blevet afgivet 10.529 brevstemmer mod 9860 i 2021. Og det er særligt bekvemmelighed, der har lokket odenseanere til at stemme før valgdagen, vurderer Lene Djurhuus, der er chef for Borgerservice i kommunen.
- Der er mange, der bare gerne vil have det overstået uden at skulle stå i kø. Det er helt klart den begrundelse, jeg har hørt mest, siger hun.
Det er særligt én gruppe i befolkningen, der benytter sig af muligheden for at stemme tidligt. Det fortæller Kasper Møller Hansen, der er professor ved Københavns Universitet og blandt andet forsker i kommunal- og folketingsvalg.
- Det er helt entydigt de ældre, der brevstemmer mest. Jo ældre du bliver, desto større sandsynlighed er der for, at du brevstemmer.
Det kan også være med til at forklare udviklingen siden 2017, siger professoren.
- 2021 er lidt en udstikker på grund af corona. Men det er lige efter bogen, at det er steget siden 2017. For der kommer jo flere og flere ældre, siger han.
Kan få betydning for stemmeprocenten
Det er dog ikke lovende for den generelle stemmeprocent, at mange brevstemmer, forklarer professoren.
- Tendensen er, at de kommuner, der har mange brevstemmer, også har en lavere valgdeltagelse.
Det skyldes, at de, der brevstemmer, ville have stemt under alle omstændigheder, forklarer han.
- Dem, der står tilbage og er på marginalen, mangler så lige pludselig nogle at stemme sammen med.
Der er også forskelle kommunerne imellem, forklarer Kasper Møller Hansen. Særligt ø-kommunerne har en høj andel af brevstemmer.
- Det kan skyldes, at mange i kommuner som Fanø og Læsø ikke arbejder på øen. Så der er mere transport på valgdagen.
Ligeledes er andelen af brevstemmer høj i kommuner, hvor der er mange, der har baggrund i lande, der har større tradition for at brevstemme, forklarer professoren.
Det gælder blandt andet for vestegnskommunerne.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
