HOLBÆK: Et nyt nationalt videncenter under Børne- og Undervisningsministeriet får fra 2026 til opgave at bekæmpe langvarigt bekymrende skolefravær.
Indsatsen er højt prioriteret politisk i Holbæk Kommune, hvor udviklingen i skolefravær har været et centralt fokuspunkt gennem flere år. Derfor glæder borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) sig også over, at centret bliver placeret netop i Holbæk:
- Det her er en meget positiv nyhed for Holbæk Kommune. Vi ved, hvor store konsekvenser langvarigt fravær har for børn og familier, og vi har arbejdet målrettet med problematikken i flere år, siger hun og fortsætter:
- At staten nu placerer videncentret her hos os, ser jeg som en anerkendelse af den indsats og de stærke miljøer, som vi allerede har. Det gør mig både stolt og glad, og jeg er overbevist om, at centret vil gøre en reel forskel for mange børn og unge.
Regeringen afsætter årligt seks mio. kr. i perioden 2026-2029 til etableringen af videncentret. Midlerne skal sikre, at forskning og analyser omsættes til konkrete råd og redskaber for lærere, pædagoger og vejledere.
Centret bliver en del af den nationale handlingsplan mod langvarigt bekymrende fravær, som samler initiativer på tværs af undervisnings-, social- og sundhedsområdet. Planens anden del offentliggøres i 2026, når Vives større undersøgelse på området er afsluttet.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

















