dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens
Anahita Malakians er færdig i Nye Borgerlige kort før kommunalvalget. (Arkivfoto)
Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Spidskandidat for Nye Borgerlige har meldt sig ud af partiet

Anahita Malakians, som stiller op i Københavns Kommune, har meldt sig ud af Nye Borgerlige få dage før KV25.
17. NOV 2025 9.56

KØBENHAVN: Anahita Malakians, der er tidligere formandskandidat i Nye Borgerlige, og som er Nye Borgerliges spidskandidat til kommunalvalget i Københavns Kommune, har meldt sig ud af partiet.

Det skriver hun på Facebook, og meldingen kommer altså kort før valget 18. november.

- Jeg melder mig ud af Nye Borgerlige – med tungt hjerte, skriver hun blandt andet.

Hun skriver, at det sker "efter en beskidt proces", og at hun søndag fik en pludselig besked om eksklusion "uden advarsel, begrundelse eller beviser".

- Jeg har været loyal over for nye retningslinjer og støttet den politiske leder Susanne, skriver Malakians med henvisning til Susanne Borggaard, som i april overtog posten som politisk leder i Nye Borgerlige.

Peger på manglende kompentencer i ledelsen

Det er ifølge Anahita Malakians hendes kritik af især eksklusionssager og manglende ledelsesmæssig kompetence, som har ført til, at hun er uønsket i partiet.

- Det skærer mig i hjertet at se vores parti blive revet midt over med magtkampe, der endnu engang har centreret sig - ikke hos en person længere - men en lille kerne, der ufortrødent tromler over partikolleger, medlemmer og ikke mindst politikken.

- Hele vores fundament er revet op og erstattet med kviksand, retoriske floskler og designpolitik med et mål for øje - magt, ikke Danmark, skriver Malakians.

Det er uvist, hvilke sager og hvad Anahita Malakians konkret henviser til i sin kritik.

Nye Borgerlige har generelt haft det mere end svært efter folketingsvalget i 2022, hvor partiet opnåede seks mandater. Siden har partiet skiftet formand ikke færre end fire gange og er nu helt uden folketingsmedlemmer.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/spidskandidat-for-nye-borgerlige-har-meldt-sig-ud-af-partiet

GDPR