dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens
Trods flere ansatte i daginstitutionerne er antallet af pædagoger faldet markant i flere store kommuner. Og det bør få alarmklokkerne til at blinke, mener formand for BUPL Elisa Rimpler.
BUPL

27 kommuner har fået færre pædagoger trods minimumsnormeringer

Nye tal viser, at 27 af landets kommuner har fået færre pædagoger, selvom der er ansat mange flere medarbejdere siden aftalen om minimumsnormeringer.
17. NOV 2025 14.13

På fem år er antallet af pædagoger faldet markant i flere af landets største kommuner. København har i dag 464 færre pædagoger end i 2019, mens Aarhus mangler 127. Samme billede går igen i 27 kommuner på tværs af landet, selv om der samlet set er kommet flere ansatte i daginstitutionerne.

Fra 2019 til 2024 er der ansat 7.528 flere medarbejdere i daginstitutionerne på landsplan, men kun 958 af dem er uddannede pædagoger, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

- Det her var ikke intentionen med minimumsnormeringer. Alle røde lamper bør blinke, når flere kommuner har fået færre pædagoger, selvom der er ansat langt flere medarbejdere. Regningen ender desværre hos børnene, når der bliver for langt mellem pædagogerne, fordi det går ud over fagligheden og dermed kvaliteten, siger Elisa Rimpler, formand for Bupl, i en pressemeddelelse. 

Hun peger på, at bl.a. vilkårene skal give flere lyst til at blive i pædagogfaget. Her er et godt arbejdsmiljø og tiltag som seniordage og mentorordninger vigtige. Elisa Rimpler påpeger samtidig, at både boligpriser og udviklingen i børnetallet spiller en væsentlig rolle for, hvor mange pædagoger kommunerne har brug for, og om pædagogerne overhovedet har råd til at bo i kommunen.

- Det bør give stof til eftertanke for kommunalpolitikerne, hvis pædagogerne forlader kommunen. De bør have en klar plan for, hvordan de vil sikre pædagoger nok til børnene blandt andet ved at merituddanne erfarne pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter, og samtidig bør de finde løsninger, så pædagoger også har råd til at bo i deres kommune, siger Elisa Rimpler.

I bl.a. Randers, Aalborg og Silkeborg kommuner har man fået flere end 100 ekstra pædagoger, mens der er indført minimumsnormeringer.

ap

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/27-kommuner-har-faaet-faerre-paedagoger-trods-minimumsnormeringer

GDPR