Økonomiaftalen kortslutter ret til støtte - og vil føre til service-nomader

Af Spastikerforenings-formand Mogens Wiederholt

Den netop indgåede økonomiaftale mellem KL og regeringen vil stække ankesystemet og risikerer at føre til, at Serviceloven bliver sat ud af kraft. Konsekvensen kan blive, at borgere med funktionsnedsættelser vil søge mod de kommuner, som har den bedste økonomi og dermed et højere hjælpeniveau.

Som led i økonomiaftalen mellem KL og regeringen skal regeringen søge tilslutning til ny lovgivning, som sikrer kommunerne bedre mulighed for at styre økonomien på handicapområdet. Ifølge kommunerne er ankesystemet en stærkt medvirkende årsag til, at udgifterne skrider på handicapområdet - derfor indebærer økonomiaftalen bl.a., at lokale økonomiske hensyn kan spille en langt større rolle, når ankesystemet fremover skal tage stilling til klager over udmålingen af hjælp efter Serviceloven.

I aftaleteksten står der: 'Regeringen fremsætter lovforslag, der tydeliggør, at såvel faglige som økonomiske hensyn skal indgå i konkrete afgørelser efter Serviceloven'. Videre hedder det, at 'regeringen tydeliggør i lovgivningen, at lovligt fastsatte serviceniveauer skal indgå i afgørelsesgrundlaget for ankeafgørelser efter Serviceloven'.

Serviceloven skudt i sænk
Skal en sådan præcisering have nogen effekt på den kommunale økonomi - ud over hvad der allerede er gældende i dag - så kan det kun betyde, at regeringen og KL forestiller sig, at ankesystemet skal tillægge den enkelte kommunes aktuelle økonomiske situation afgørende betydning, når der træffes afgørelser efter Serviceloven. En sådan hensyntagen vil i dag blive betragtet som usaglig og dermed ulovlig.

Det her betyder jo i praksis, at KL og regeringen forestiller sig en ny lovgivning, som reelt kortslutter den ret til støtte, som ligger i Serviceloven. Hvis det her skal give mening, så er konsekvensen, at kommunerne og Ankestyrelsen kan sige: 'Ja, det kan godt være, at du ifølge Serviceloven har ret til så og så meget hjælp, men det ligger ud over vores lokale serviceniveau, så det har vi ikke råd til'. Dermed er Serviceloven reelt sat ud af kraft, og princippet om, at man får hjælp efter behov, skudt i sænk.

Det her vil betyde, at det i sin yderste konsekvens kan blive helt tilfældigt og vilkårligt, hvad man vil kunne få af hjælp alt afhængig af, hvordan økonomien tilfældigvis er i den kommune, man opholder sig i. Og netop beskyttelse mod tilfældige og vilkårlige afgørelser er hovedhjørnestenen i al retssikkerhed.

Solidarisk finansiering nødvendig
Den første og sikreste konsekvens, vi vil se af dette, er, at borgere med funktionsnedsættelser vil søge mod de kommuner, som har den bedste økonomi og dermed et højere hjælpeniveau. Enhver kan sige sig selv, at det ikke er holdbart. Det, KL og regeringen har gang i her, er ren sognepolitik, hvor handicappede bliver servicenomader i et kommunalt fedtspil, hvor det gælder om at sende sorteper videre til naboen.

Vi har brug for alt andet en snæversynet sognepolitik. Det reelle problem er, at den nuværende finansieringsmodel på handicapområdet er usolidarisk. Det er helt reelt, at nogle kommuner har svært ved at få pengene til at slå til i forhold til de meget omfattende og dyre hjælpeforanstaltninger. Men det problem skal jo ikke løses ved, at den enkelte kommune formulerer et lavt serviceniveau og dermed reelt blot sender aben videre til en lidt rigere nabokommune.

Der er behov for en grundlæggende finansieringsreform, som fordeler udgifterne til handicapområdet langt mere retfærdigt og solidarisk mellem kommunerne. Det er helt urimeligt, at vi af økonomiske grunde skal se kommunerne slås om at blive fri for handicappede. Derfor skal vi have reformeret finansieringssystemet, så alle kommuner bidrager ligeligt og solidarisk til finansieringen af handicapområdet - uanset, hvor det enkelte menneske med et handicap, måtte vælge at slå sig ned.


Formand for Spastikerforeningen, Mogens Wiederholt

Foto: http://www.flickr.com/photos/snigl3t/with/1351726590/