Nye tal fra landets største kommuner viser, at mange forældre vælger andre skoler end den lokale folkeskole. I København gælder det 29 pct. af skolestarterne, i Aarhus 27 pct. af eleverne, i Odense 16 pct. og i Aalborg 12 pct., viser en oversigt fra DR. Ifølge mediet vælger familierne i stedet fri- og privatskoler eller folkeskoler i andre distrikter.
- Vi ser, at flere og flere forældre vælger noget andet end folkeskolen. Det er et symptom på, at der er nogle rammer om folkeskolen, der gør det vanskeligt at lave en skole, der er attraktiv og velfungerende for en bred elev- og forældregruppe, siger Sarah Richardt Schoop, der er chefanalytiker ved Vive og forsker i forældres skolevalg.
Hvis udviklingen fortsætter, kan det få konsekvenser for folkeskolen, vurderer forskeren. "Det er i høj grad de ressourcestærke forældre, der søger andre steder hen. Og så risikerer vi at stå med A- og B-skoler, hvor de ressourcestærke elever er på nogle skoler, og de mindre ressourcestærke elever på andre skoler," siger hun.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.



















