AARHUS: En 30-årig mand fra Tilst sigtes for trusler mod borgmester Anders Winnerskjold (S) efter en episode torsdag.
Det oplyser Østjyllands Politi til Ritzau.
Politiet oplyser, at han sigtes efter den særlige paragraf 119 i straffeloven, som blandt andet omfatter trusler mod folk i offentlig tjeneste.
Aarhus-borgmester Anders Winnerskjold (S) måtte torsdag afhentes af Østjyllands Politi i en Bilka i bydelen Tilst. Det skete efter en "konfrontation med to mænd, der ville debattere Israel-Palæstina" med borgmesteren, oplyste Aarhus Kommune i en pressemeddelelse samme dag.
Politiet anholdt den 30-årige mand, der er fra lokalområdet, og tog ham med på stationen til nærmere afhøring.
Den anden mand var forsvundet fra området ved politiets ankomst og er fortsat ikke i politiets varetægt. Politiet kender dog hans identitet og er i kontakt med ham med henblik på at få ham afhørt. Hvorfor han ikke er bragt til stationen, kan politiet ikke oplyse nærmere om. Han er fra Aarhus-området.
Den sigtede i sagen blev torsdag lidt efter klokken 21 løsladt efter endt afhøring. Der var ikke grundlag for at fremstille ham i et grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling, lyder det fra politiet.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.





















