
Det er en stigning på ca. 20 pct. og svarer til, at ca. 6.000 flere ledige kan forvente, at jobcenteret tilbyder dem aktivering i et offentligt løntilskudsjob. Det viser ny rundspørge blandt jobcentercheferne, som KL har gennemført.
Læs KL-undersøgelse
- Regeringen har sendt et kraftigt signal om, at man ønsker mere virksomhedsrettet aktivering. Fra januar vil staten give 50 pct. refusion for ledige, der er i virksomhedsrettet aktivering, mens fx jobsøgningskurser giver 30 pct. refusion. Det signal reagerer jobcentrene selvfølgelig på, siger Erik Nielsen (S), formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.
Private bør spille en større rolle
- I kommunerne ser vi gerne, at der kommer en mere ligelig fordeling af løntilskudsjob hos private og offentlige virksomheder. Og vi håber, at de private vil spille med. Men hidtil har virksomhederne jo ikke stået i kø for at oprette pladser. Derfor må de ledige og regeringen indstille sig på, at det største antal løntilskudsjob vil blive oprettet hos offentlige virksomheder.
Jobcentercheferne er dog meget ambitiøse. 95 pct. af alle jobcentre planlægger ekstra aktiviteter for at skaffe flere aktiveringspladser i private virksomheder.
Jobcentercheferne forventer, at anstrengelserne vil resultere i ca. 3.000 flere pladser, sådan at i alt ca. 18.000 ledige vil kunne komme i private løntilskudsjob næste år.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.