Offentlige løntilskudsjob er en rigtig god hjælp til at komme i job for mange ledige. Det var budskabet fra beskæftigelsesminister Inger Støjberg på et samråd i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg i dag.
Andelen af personer på løntilskud udgør i dag cirka 1,5 procent af samtlige ansatte i det offentlige. Ministeren siger i den forbindelse:
- Vi ved, at aktive tilbud på en rigtig arbejdsplads - og i særdeleshed løntilskud - er en god hjælp for rigtig mange ledige. Et løntilskudsjob giver mulighed for at få foden inden for på en arbejdsplads. Og mit indtryk er, at det går rigtig godt med at anvende ordningen. Men skulle der vise sig tegn på uregelmæssigheder, vil jeg naturligvis se på det.
Ved samrådet gjorde beskæftigelsesministeren det ifølge ministeriet desuden klart, at reglerne for ordningen naturligvis skal følges:
- Misbrug er helt uacceptabelt, og vi har gjort meget for at undgå det: Løntilskud skal godkendes af jobcentrene, og inden da er medarbejderrepræsentanterne på arbejdspladsen inde over sagen.
I de tilfælde, hvor parterne ikke er enige om betingelserne er opfyldt, skal medarbejderrepræsentanternes synspunkter fremlægges. Er der stadig tvivl om, hvorvidt kravet om merbeskæftigelse er opfyldt, skal uenigheden løses af det fagretlige system.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.