BORNHOLM: Onsdag den 26. august er ikke kun en almindelig arbejdsdag for Døgnplejens ansatte, for der står oprydning på programmet i tre timer den dag. Det er nemlig store oprydningsdag.
De fleste har nok hørt om LEAN, og nogle vil også vide, at Bornholms Regionskommune har taget LEAN til sig, men hvad er det nu lige det er? Nu får alle Døgnplejens ansatte svar på det spørgsmål, og forhåbentligt også afkræftet en del myter. For Døgnplejens leder, Elisabeth Asmussen, må indrømme, at dem er der stadig nogle af.
- Den tid som vi kan spare på at fjerne såkaldt spild, skal bruges til at gøre plejen endnu bedre. LEAN handler om at få brugt tiden fornuftigt, og for os i Døgnplejen bruges fornuftig tid til pleje af borgerne, siger Elisabeth Asmussen.
Og de timer, der er sat af til oprydning på onsdag handler netop om at fjerne spild; al den spild der kommer af uorden, upraktiske måder at gøre og organisere tingene på og af visuel støj, som rod på et kontor eller i en bil giver. Så selvom fokus denne dag er på oprydning, handler det reelt om at skabe overblik over arbejdspladsen, og det er især vigtigt, når man har mange kolleger at deles med tingene om.
Når dagen er omme, har man i de enkelte team forhåbentligt fået skabt sig dette overblik, og fået systematiseret tingene og arbejdsgangene. Og så er det vigtigt for virksomhedslederen at slå fast, at det skal være en god arbejdsdag. Hun håber på, at dagen både bliver sjov og hyggelig for alle.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.












