Partier vil slå hårdere ned på naturkriminalitet, men de fleste sager anmeldes aldrig

I dag førstebehandles et lovforslag, som skal øge straffen for naturkriminalitet og dermed afskrække fra at begå kriminalitet i naturen. Det skriver DR. Det er dog tvivlsomt, hvor stor en effekt lovændringen vil have. Det mener Lasse Baaner, som er lektor i miljøret på Københavns Universitet.

- Straf er først aktuelt hvis et forhold bliver politianmeldt, og det er mit indtryk, at de fleste overtrædelser af naturbeskyttelsesloven ikke bliver politianmeldt, siger han og henviser til, at kommunerne undlader at politianmelde i en del natursager.

Overfor DR opfordrer minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus (S), at kommunerne får meldt sager om naturkriminalitet til politiet for at sende et signal til både dem, der begår naturkriminalitet, men også til resten af befolkningen om, at man ikke accepterer naturkriminalitet. Ministeren strækker sig ligefrem til at sige, at kommunerne har en "forpligtigelse" til at anmelde sagerne. 

Flere eksempler

Lovforslaget er en reaktion på flere sager de seneste år, hvor kommuner har politianmeldt lodsejere for at ødelægge beskyttet natur. Lovforslaget lægger blandt andet op til at fordoble bødestørrelsen for eksempelvis ulovlig jagt, ødelæggelse af naturområder og hærværk mod dyrs levesteder.

Blandt de mest omtalte sager er et ægtepar fra Kolding, som tidligere i år blev dømt for groft naturhærværk, efter Kolding Kommune havde opdaget, at ægteparret havde ødelagt et 1.800 kvadratmeter stort naturområde, der grænser op til parrets ejendom. Her omdannede de et beskyttet naturområde til græsplæne og blankt vandspejl.

I starten af december blev der præsenteret en ny politireform, hvor der afsættes midler til en ny politienhed, der skal opklare forbrydelser mod natur og miljø. Der afsættes årligt 10 mio. kr. til enheden, hvilket ifølge aftalen vil give 12 fuldtidsstillinger.

lal