Ekspertanbefalinger styrker beredskabet – men helheden mangler stadig

Det danske beredskab skal styrkes og bygges op anderledes under de tre pejlemærker “robust, effektivt og skalerbart” – det er hovedpointen i de ti nye anbefalinger, som blev præsenteret tidligere på ugen.

Af eksperternes rapport fremgår det dog ikke, hvad implementeringen af forslagene potentielt vil koste, eller hvordan udgifterne præcist skal fordeles.

Sekretariatschef i Danske Beredskaber Bjarne Nigaard påpeger dog, at det med præsentationen af anbefalingerne er blevet understreget, at alle parter med ansvar for beredskabet skal bidrage økonomisk.

- Lige nu er der to parter, der primært betaler: staten og kommunerne. Og begge parter skal bidrage mere til investeringerne, siger han til DK Nyt.

Dermed ender økonomien sandsynligvis som et forhandlingsspørgsmål mellem KL og regeringen.

- Det bliver nok i forhandlingerne om økonomiaftalen, at man forholder sig til omfang, størrelse og en eventuel fordeling, siger han.

Regional tilgang udnytter ressourcerne

Uanset hvordan man vender og drejer det, vil gennemførelsen af anbefalingerne kræve flere penge.

Selvom kommunerne allerede er økonomisk pressede, vurderer Bjarne Nigaard, at flere af anbefalingerne kan være med til at udnytte ressourcerne bedre og dermed mindske behovet for dobbeltinvesteringer.

Han fremhæver blandt andet anbefalingen om en mere regional tilgang til dimensioneringen af beredskabet, hvor kommuner deler kapaciteter i stedet for hver især at investere i det samme specialudstyr.

- I stedet for, at vi får tre af noget specialudstyr, så nøjes vi med én, og så deler vi den, siger han og tilføjer:

- På den måde kan man dimensionere på tværs og sikre, at de samlede ressourcer bruges bedst muligt – til gavn for alle.

Netop denne tilgang er de kommunale redningsberedskaber begyndt at anvende fra 1. januar, hvor den nationale assistanceaftale trådte i kraft.

- Det betyder, at hvis man har en speciel dippedut i Hillerød, som kan bruges i en indsats i Sønderborg, så bliver den sendt derover, forklarer han.

I rapporten peger ekspertgruppen samtidig på, at EU’s rammer og Natos styrkemål tilsiger, at der samlet set bør bruges omkring 1,5 procent af BNP på samfundssikkerhed.

- Det fremhæves i rapporten, at Danmark kun bruger 0,1 procent af BNP på samfundssikkerhed. Rapporten går ikke videre ind i det ud over at konstatere, at der er et gab, siger Bjarne Nigaard og tilføjer:

- Men jeg tolker helt klart, at eksperterne nævner det, fordi de 1,5 procent er et konkret niveau, der kan sigtes efter.

Tilfredshed med anbefalingerne – men mangler helhed

Bjarne Nigaard er overordnet "super tilfreds" med anbefalingerne, men understreger, at ekspertgruppen har haft et snævert kommissorium, der udelukkende har fokuseret på redningsberedskabet.

Og det er ikke tilstrækkeligt, hvis man reelt skal understøtte den brede samfundssikkerhed. Her efterlyser han en mere overordnet afklaring af ansvarsfordelingen i alvorlige krisesituationer.

- Vi mangler stadig at se bredere på civilbeskyttelsen og samfundssikkerheden i Danmark for at få klarhed over, hvem der har hvilke opgaver, og hvilket beredskabsniveau Danmark skal være klar på, siger han.

Ekspertgruppen vurderer, at anbefalingerne kan implementeres over en periode på to til fem år, og det mener Bjarne Nigaard også er realistisk.

- Min faglige vurdering er, at det er muligt at implementere inden for den periode. Og jeg mener også, at man bør gøre det, så hurtigt som det overhovedet kan lade sig gøre.