Flere steder i landet fraråder politiet al unødig kørsel fredag. Det gælder blandt andet i Nordsjælland, hvorfor undervisningen på alle skoler i Rudersdal er aflyst. Det oplyser kommunens skolechef, Martin Gredal, til DR.
Skolerne tilbyder kun nødpasning som et tilbud til familier med et særligt behov, hvor forældrene ikke har andre pasningsmuligheder. Nødpasningen bemandes af de medarbejdere, der har mulighed for at komme frem, skriver DR.
I Solrød Kommune opfordres forældre til at holde deres børn hjemme fra skole. Det skriver kommunens centerchef for skoler og dagtilbud, Maja Wirenfeldt Vad Petersen, til forældrene på Aula ifølge DR.
- Snevejret gør det desværre svært for en stor del af vores lærere, pædagoger og andre medarbejdere at komme frem på arbejde i dag.
- Det betyder, at der kan mangle personale mange steder, og derfor er opfordringen herfra, at alle, der har mulighed for det, holder deres barn hjemme i dag, lyder det ifølge DR.
Også gymnasier landet over holder fredag lukket på grund af de store snemængder. I stedet bliver undervisningen mange steder virtuel. Det gælder blandt andet Danmarks største gymnasium, Silkeborg Gymnasium.
- Der er ingen grund til, at jer, der bor så langt væk, skal ud at køre med offentlig transport eller bil på snefyldte og glatte veje, skriver skolens rektor, Tina Riis Mikkelsen, i en besked ifølge Midtjyllands Avis.
Samme besked lyder fra Rosborg Gymnasium i Vejle og Fredericia Gymnasium.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.













