I Odense og Aarhus er omkring tre ud af 10 ikke-vestlige indvandrere mellem 40 og 64 år på førtidspension, viser en ny analyse fra Cepos. Helt konkret var andelen på 30,6 pct. i Odense, mens den i Aarhus var 30,5 pct.
I landets største kommune København var 16,4 pct. af ikke-vestlige indvandrere mellem 40 og 64 år på førtidspension, og den store forskel mellem de tre kommuner springer i øjnene, mener Niklas Praefke, seniorøkonom i Cepos.
Han mener generelt at de store kommunale forskelle kalder på en nærmere undersøgelse af praksis på området.
- Det er opsigtsvækkende, at landets anden- og tredjestørste by har næsten dobbelt så høj andel af ikke-vestlige indvandrere som København. Det er oplagt at undersøge, om man i nogle kommuner har parkeret mennesker på førtidspension, som i andre kommuner ville være blevet fastholdt eller tættere på arbejdsmarkedet. Det er skidt for den enkelte og dyrt for skatteyderne, siger han.
Aarhus Kommune har i et skriftligt svar til Berlingske udtalt, at kommunens topplacering på listen giver anledning til refleksion.
Anna Marie Mikkelsen, driftschef for Job, Sundhed og Ydelse, skriver, at kommunens placering er et udtryk for "både historisk lovgivning på området, nutidig lovgivning og skiftende flygtningestrømme til kommunen." Hun påpeger derudover også, at kommunen gennem i seneste ti år har set en udvikling fra 58 pct. til 67 pct. i andelen af ikke-vestlige indvandrere, som er blevet selvforsørgende.
Integrationsudfordringer blandt ældre
Ifølge analysen var der på landsplan 37.086 ikke-vestlige indvandrere mellem 40 og 64 år på førtidspension i 3. kvartal 2025, hvilket svarer til 19,1 pct. af gruppen, mens det til sammenligning var 9,4 pct. af personer med dansk oprindelse i samme aldersgruppe.
Niklas Praefke mener, at tallene peger på et alvorligt integrationsproblem blandt ældre ikke-vestlige indvandrere.
- De ældre aldersgrupper blandt ikke-vestlige indvandrere er markant overrepræsenteret i førtidspensionsstatistikkerne. Det kan blandt andet skyldes, at nogle er flygtet fra krig og konflikter og har alvorlige problemer med sig. Men vi må samtidig erkende, at integrationen historisk set har været for dårlig, og at for få har fået fodfæste på arbejdsmarkedet, siger han.
En anden mere positiv fortælling er, at de årgange, der er indvandret til Danmark efter 00’erne, generelt har en stærkere arbejdsmarkedstilknytning end årgange, der indvandrede tidligere.
Forskellene kan skyldes, at det er nogle andre typer, der er indvandret senere, men også, at man over tid er lykkedes bedre med at integrere ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet. Dermed er der potentiale for, at den positive udvikling på sigt også kan smitte af på ikke-vestlige indvandrere over 40 år.
Derudover viser analysen, at gruppen af ikke-vestlige indvandrere mellem 20-39 år ligger under den tilsvarende gruppe med dansk oprindelse i forhold til tildeling af førtidspension. Det kan blandt andet forklares ved, at der typisk går en årrække inden personer, der er indvandret, får en førtidspension, skriver Cepos.
SRS
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
