Venstre må sige farvel til et markant navn i Folketinget.
Afgående minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen har ikke fået nok stemmer til at blive genvalgt i Nordjyllands Storkreds.
Han fik 4443 personlige stemmer, hvilket var et stykke efter partifællerne Marie Bjerre og Preben Bang Henriksen. De fik henholdsvis 15.319 og 11.947 personlige stemmer.
Og da Venstre til valget tirsdag gik tilbage fra tre til to mandater i Nordjylland, koster det pladsen for Torsten Schack.
Han har siddet i Folketinget siden 2007.
Ved valget i 2022 fik Torsten Schack 5248 personlige stemmer. Dengang blev han også slået af Marie Bjerre og Preben Bang Henriksen.
Schack har været minister for samfundssikkerhed og beredskab siden august 2024, hvor ressortområdet blev oprettet.
Venstre gik tilbage fra 23 til 18 mandater ved folketingsvalget tirsdag, hvor partiet fik 10,1 procent af stemmerne. Det er det dårligste resultat i partiets historie.
Det er også gået ud over partiets københavnske kandidater, da hverken politisk ordfører Jan E. Jørgensen eller Linea Søgaard-Lidell har opnået genvalg.
I Nordjylland må Det Konservative Folkeparti også sige farvel til sit folketingsmedlem, Per Larsen.
Han er blevet slået af Sofie Therese Svendsen med lidt over 100 stemmer, der i stedet tager det enlige konservative mandat.
/ritzau/
Følg valgresultaterne i tal og grafikker på vores særlige FV26-side her.
Læs tidligere artikler om folketingsvalget under temaet FV26 her.
Kl.13:28: Opdateret med baggrund og foto.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.














