dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Når IT'en ikke virker

KRONIK: Alt for mange offentlige midler spildes på dårlige IT- investeringer og dårligt tilrettelagte forløb for implementering og senere brug af IT, skriver kronikør Lars Helleskov Engelbrektsen
25. AUG 2009 11.00

Af Lars Helleskov Engelbrektsen

Det kan altid diskuteres, om der er budgetmidler nok til IT området. Om området er underprioriteret uhensigtsmæssigt.

--BILLEDE2--

Der er dog i den kommunale økonomi dedikerede budgetmidler til området, og det betyder, at investeringer kan gøres, og at de skal foretages velovervejede og kritisk. Alt for mange offentlige midler spildes på dårlige IT investeringer og dårligt tilrettelagte forløb for implementering og senere brug af IT. Dertil skrider økonomien i den slags projekter ofte. Men IT-investeringer skal betragtes som investeringer, og dermed skal der være noget ræson og rentabilitet i dem.

Krav til IT-investeringer
IT skal understøtte arbejdet og lette arbejdsgange og reducere risikoen for fejl. I forbindelse med investering i IT skal der tages højde for omkostninger til oplæring, undervisning og side-mandsoplæring. IT skal understøtte kvalitetsudviklingsarbejdet. Dette arbejde bør indtænkes som kriterium ved systemanskaffelser og systemtilpasninger.

Medarbejdernes tilfredshed bør følges og noteres, med henblik på formulering af ønsker til produktudvikling og procesoptimering. I den forbindelse kan sammenkobling af IT anvendelse og LEAN foretages. Arbejdsgange skal ses i et logistisk perspektiv. Også IT logistisk. Interessant med brug af LEAN metoden. Dette med henblik på at understøtte arbejdsgange i den offentlige service- og velfærdsorganisations møde med borgeren.

Det er vigtigt, at IT systemerne understøtter de daglige arbejdsgange i videst muligt omfang, så brugerne/medarbejderne oplever en god funktionalitet. Endelig er det vigtigt, at der ikke er væsentlige opgaver, som ikke er IT understøttet. Det skal kun være nødvendigt at taste oplysninger ind i et system én gang, hvorefter de kan bruges, hvor det er relevant, i andre systemer.

Nytteværdi
Økonomiske nytteværdibetragtninger skal indgå. En økonomisk vurdering skal omhandle såvel drifts- som køb og afskrivning, implementeringsomkostninger og undervisning, samt kravspecificering. Et spørgsmål som: Implementeres IT investeringerne og nyttiggøres de i tilstrækkeligt omfang, er uundgåeligt at stille og svare på, på velvalgte tidspunkter undervejs i en proces.

Som arbejdsgiver og driftsherre på en række service- og velfærdsområder er kommunerne nødt til at indtænke IT, anskaffelser og anvendelse af samme, ind i en situation med arbejdskraftmangel og ønsker om at tiltrække og fastholde dyrt/højt uddannet arbejdskraft. Dette er også et væsentligt argument for at intensivere brug af arbejds- og kvalitetsunderstøttende IT.

Det er min vurdering, at der er forbedringspotentialer inden for det funktionelle og brugervenlige område. Senest har vi i dagspressen kunnet læse om undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, der beretter om Folkeskolelærere, der helt opgiver at bruge IT i undervisningen, fordi teknologien ikke fungerer. Investering i hardware, software og human ressource synes at være gået tabt.

 

Lars Helleskov Engelbrektsen, økonomisk konsulent, psykiatrien, Region Sjælland.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/naar-it-en-ikke-virker

GDPR