dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Danmarks første "hjerneplan" vedtaget i Syddanmark

Planen indeholder over 30 konkrete initiativer, der skal give patienter med neurologiske sygdomme hurtigere udredning, bedre behandling og et mere sammenhængende forløb.
16. DEC 2025 15.16

SYDDANMARK: En netop vedtaget såkaldt hjerneplan er Danmarks første og skal give patienter med neurologiske sygdomme hurtigere udredning, bedre behandling og et mere sammenhængende forløb i Region Syddanmark.

Det skriver regionen i en pressemeddelelse.

Planen indeholder over 30 konkrete initiativer og Region Syddanmark afsætter i den forbindelse 13,7 mio. kr. i 2026 til 2027 og 14,4 mio. kr. i 2028 og frem til at øge kapaciteten på det neurologiske område.

- Når man rammes af en neurologisk sygdom, påvirker det hele livet – og ofte hele familien. Med hjerneplanen vil vi give både patienter og pårørende mere tryghed og bedre støtte gennem et sygdomsforløb, der kan være både komplekst og langvarigt, siger formand for sundhedsudvalget Mette With Hagensen (S).

Cirka halvdelen af pengene går til patienter med demens, men også patienter med hovedpinesygdomme, multipel sklerose, epilepsi og Parkinsons sygdom får efter planen et bedre sygdomsforløb.

De afsatte midler skal også bruges til at forbedre samarbejdet med praktiserende læger og kommuner på det neurologiske område, oplyser regionen.

lal

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/danmarks-foerste-hjerneplan-vedtaget-i-syddanmark

GDPR