AKTUELT:FV26KL TopmødeFinanslov 2026BeredskabOK26Grøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandring
Rekordmange sommerhushandler er med til at presse sagsbehandlingstiderne i Ringkøbing-Skjerns Byg og Miljø-afdeling op.
Ringkøbing-Skjern Kommune

Boom i sommerhussalg presser Ringkøbing-Skjern

Otte ud af ti byggesager i Ringkøbing-Skjern Kommune handler om sommerhuse – og der er ofte tale om komplekse sager.
14. MAR 2026 9.30

RINGKØBING-SKJERN: Byggesager, især når det gælder sommerhuse, er med til at presse sagsbehandlerne i Ringkøbing-Skjern i en grad, så sagsbunkerne i den pågældende afdeling, Byg & Miljø, i øjeblikket stiger i takt med et rekordhøjt sommerhussalg, oplyser kommunen.

Afdelingsleder Thomas Frydensbjerg siger til DK Nyt, at opgaver prioriteres på baggrund af en politisk tilkendegivelse. 

- Men det er klart, at vi er kun er de mennesker, vi er – og når der kommer flere opgaver, så vil noget jo blive liggende, forklarer han.

I de første seks uger af 2026 har kommunen modtaget 66 henvendelser fra borgere og potentielle huskøbere, som ønsker at bygge om eller til.

- Den slags henvendelser prioriterer vi, så vi sikrer, at hurtig afklaring og et evt. salg falder på plads, lyder det fra Thomas Frydensbjerg, hvis fulde titel er afdelingsleder i Byg & Miljø under kommunens fagområde Land, By og Kultur.

Der blev i januar solgt 54 sommerhuse i kommunen – en stigning på 59 procent i forhold til samme måned sidste år.

Investerer for at leje ud

Afdelingen bliver oftere kontaktet af kommende sommerhusejere nu end for få år siden:

- Det er tydeligt for os, at rigtig mange af dem, der nu køber et sommerhus, gør det som en investering med udlejning for øje, siger Thomas Frydensbjerg.

Også antallet af klager fra naboer til nye sommerhusejere stiger, fx hvor en køber vil vælte et eksisterende hus på en dobbeltgrund og udstykke endnu grund.

Der er i øvrigt ofte tale om komplekse sager, fordi sommerhusene ligger i naturbeskyttede områder, og der skal tages højde for bl.a. EU's habitatdirektiv, strandbeskyttelseslinje og skovbyggelinjer.

Endelig oplever byggesagsafdelingen, at der ofte er fejl og mangler i ansøgninger. Det betyder, at der går tid med at sende ansøgningerne frem og tilbage.

- Hvis vi bare gav afslag på en fejlbehæftet ansøgning, kunne vi hurtigt nedbringe stakken af ansøgninger. Men vi vil hellere gå i dialog med borgeren eller virksomheden for at hjælpe med at få indhentet de manglende oplysninger, siger Thomas Frydensbjerg.

I 2025 færdigbehandlede Byg & Miljø 892 byggesager. Herudover har afdelingen svaret på 402 forespørgsler og 236 ansøgninger om nedrivning.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/boom-i-sommerhussalg-presser-ringkoebing-skjern

GDPR