
Borgerrådgiveren er nemlig direkte ansat af den samlede kommunalbestyrelse og rangerer derfor på linie med denne, kommunens øverste myndighed.
- Men det er i øvrigt slet ikke min opgave at levere hoveder på fade. Jeg skal ganske vist hjælpe borgerne igennem det klagesystem, de måske ikke selv kan finde ud af. Men samtidig er det også min opgave at hjælpe de forskellige fagområder til at give borgerne en mere menneskelig og korrekt behandling, siger Henning Pedersen.
Ville egentlig stoppe
- Mit job er i sin helhed meget positivt. For det går i al sin enkelthed ud på at få borgere og kommunens folk til at spille bedre sammen. Borgerne skal kunne forstå og følge med i, hvorfor der bliver truffet nogle beslutninger omkring dem. Og det er kommunens folk, der i deres dagligdag skal lære at håndtere borgerkontakten sådan, at de forstår det og accepterer det.
- Der er det så min opgave at pege på, hvis der er enkelte afdelinger eller fagområder, som har særlig svært ved det. Så er det den enkelte fagdirektørs opgave at sørge for, at de får det lært, siger borgerrådgiveren i Næstved, der har en fortid som kommunaldirektør i Præstø Kommune. Ved sin side har han en anden tidligere kommunaldirektør fra Fladså kommune, Randi Madsen.
I 1994 udskrev KL?s jubilæumsfond en konkurrence om fremtidens kommune. I en tremandsgruppe, hvor Henning Pedersen deltog, skrev de et oplæg, der indeholdt en slags ombudsmand-institution i kommunerne.
Da kommunalreformen kom på bordet en halv snes år senere for at blive en realitet 1. januar i år, havde Henning Pedersen gjort regnebrædtet op og bestemt sig for ikke at søge Vordingborg Kommune med 47.000 indbyggere. Han var 60 år. Der skulle yngre kræfter til. Henning Pedersen havde sin kommunale fremtid bag sig. Nu skulle der sejles, vandres ad Caminoen, soves i bivuak, og hvad sådan en udtjent topembedsmand ellers kan finde på af narrestreger.
Uden for rådhuset
På en sejltur blev han ringet op af en god ven, at Næstved netop havde opslået stillingen som Borgerrådgiver. Og så kløede det i fingre, nej hele kroppen, på den gamle cirkushest. En gammel idé kunne pludselig blive til virkelighed. Og hvad havde han så at byde Borgmester Henning Jensen og hans byråd i Næstved? Oprindeligt uddannet cand. jur. Med erfaring fra advokatkontor. Mangeårig kommunal embedsmand med jura på skrivebordet, afsluttende med en mangeårig kommunaldirektørtjeneste og suppleret med en MPA (Master of Public Administration) .
Kommunalbestyrelsen slog til. Og der er noget om det: Drenge bliver aldrig rigtigt voksne. På gangen i Borgerrådgivningen runger en høj klar latter ustandselig, og inde på kontoret bliver du mødt af et par øjne, der stråler af begejstring over det nye job.
Placeringen er naturligvis uden for det centrale rådhus, hvor både den politiske og administrative daglige ledelse sidder. Netop for at signalere, at rådgiveren ikke er underlagt dem, og altså ikke skal krybe langs panelerne, hvis det er dem eller andre dem nærtstående medarbejdere, der har noget i klemme i en sag.
Checker detaljer
Vi er i jobcentret. Borgerne kommer ind ligesom de jobsøgende. Spørger i receptionen efter Henning Pedersen eller Randi Madsen, og snart står de der. Ind i et neutralt mødelokale. Borgeren fortæller. Rådgiveren lytter. Går med sin ret til adgang til alle kommunale systemer ind og checker detaljer. Efter en times tid har han dannet sig et indtryk over, hvad der kan gøres i den pågældende sag. Det forklarer han borgeren, som hurtigt efter modtager det på skrift, så han kan gå hjem og tygge over, om der er noget, der mangler, eller måske opfattet lidt forkert. Samtidig bliver borgeren klart orienteret om, hvilken vej, han/hun skal gå for at få sin sag korrekt behandlet.
Finder rådgiveren det påkrævet, beder han samtidig den pågældende forvaltning om at sende ham en redegørelse for sagens forløb og behandling, samt hvilket værdigrundlag, der er lagt til grund for dens behandling. Borgerrådgiveren beder samtidig om at blive holdt orienteret om sagens videre forløb. Ændrer forvaltningen beslutning, skal den meddele borgeren det samt fortælle tydeligt hvorfor, hvis borgeren ikke er tilfreds med svaret. Herved kan forvaltningen opnå det ønskede resultat, nemlig at borger og kommune forstår og respekterer hinanden.
Ikke bare jura
- Det drejer sig ikke bare om jura. Det drejer sig ofte om, at borgerne ikke helt ved, hvilke problemstillinger der er i deres sag. De har ikke det fornødne overblik. Derfor skal vi møde dem i et problemløsningsperspektiv, frem for med kold jura. Vi møder ofte borgere, der efter kontakten er glade for, at de har fået en sagsbeskrivelse og en problemformulering, så de selv bedre kan følge med i, hvor deres sag er henne i verden.
- Vi skal også forhindre, at borgere bliver mødt med en adfærd, der bæres af ?sådan har vi altid gjort? eller ?sådan er det bare?. Borgerne skal kunne forstå, hvordan deres sag hænger sammen, og de skal frem for alt behandles ordentligt. Selv den, en embedsmand måske betragter som en kværulant, kan godt have ret.
Færere kioskbaskere
- Og så har vi endelig en opgave mere. Vi aflaster politikerne for den ombudsmandsrolle de ofte har. Det vil måske også berøve nogen af dem muligheden for at gribe en eller anden sag til at profilere sig selv på. Og så er der selvfølgelig også den skuffelse, der kan opstå hos dele af pressen. Det kan jo også berøve den nogle sager, som tidligere kunne blæses op til rene kioskbaskere, i hvert fald i første omgang, siger Henning Pedersen
Rådgiverne i Næstved skal også sørge for, dels ud fra de erfaringer de har fra dagligdagen, dels ud fra deres egen viden om baggrunden for hele systemet, at lære embedsstanden den rigtige måde at tackle opgaverne på, så både borgere, kolleger og kommunen kan være stolte over den måde, de driver offentlig virksomhed på.
I en ny bog om reformtiden, der endnu ikke er udkommet, skriver Henning Pedersen og Næstved Kommunes direktør Jens Chr. Birch et kapitel om borgerrådgivningsfunktionen i Næstved. Der er ingen tvivl om, at de begge er ret godt tilfredse med det, de har været med til at sætte i værk og få til at fungere.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.