GULDBORGSUND / SLAGELSE: Mads Larsen, som i marts måtte fratræde sit job som centerchef i Guldborgsund efter en ulovlig instruks, har nu fået nyt job i Slagelse Kommune, hvor han skal være leder af en ny ungeenhed, der skal udvikle nye tilgange og løsninger til unge, der har brug for hjælp til at komme godt ind i voksenlivet.
Mads Larsen gav som centerleder i Guldborgsund sagsbehandlerne besked om hver at spare 100.000 kr. på verserende børnesager, blandt ved at hjemgive anbragte børn. Ankestyrelsen fik nys om sagen og bad byrådet handle på den ulovlige besked. Senere viste det sig, at han i et tidligere job i Holstebro Kommune havde brugt en tilsvarende fremgangsmåde.
Mads Larsen, som er 45 år og oprindeligt uddannet lærer, siger til Slagelse Kommunes intra, at han har lært af sine fejl, og at forløbet har givet ham en større ydmyghed i sin ledelse og i sin måde at kommunikere på.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.