GLADSAXE: Et nyt lokalmedie er nu skudt op i Gladsaxe, efter at Sjællandske Medier tidligere på året besluttede at lukke fire lokalaviser på Vestegnen, heriblandt Gladsaxe Bladet. Gladsaxenetnyt.dk hedder det nye gratismedie, som satser på finansiering via annoncer fra handlende, foreninger, organisationer, kirker og kommunen.
Mediet drives af journalist Niels Rasmussen, der har boet i kommunen siden 1958 og tidligere har arbejdet på Aktuelt, Berlingske, Politikens sportsredaktion og 13 år på Gladsaxe Bladet, ligesom han de seneste år har været freelancer.
I forvejen har lukningen af de fire lokalaviser fået det Rødovre-baserede Kickoff Media til at bebude, at firmaet vil lancere et nyt medie ved navn Vores Vestegn. Mediet vil dække Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk kommuner. Ifølge hjemmesiden går mediet så småt i luften fra 1. juni, der skrues op for dækningen fra 1. august, og fra 1. september udkommer mediet første gang som trykt ugeavis.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.










