
ÅRHUS: Rådmanden for Teknik og Miljø i Århus Kommune, Laura Hay, vil gerne slå fast, at det er en stor opgave at skabe plads i byerne til de store regnmængder og sikre mod stigende vandstand langs kysterne.
- Det er en opgave, som kræver langsigtet planlægning, involvering af mange aktører og samtidig kommunal handling her og nu på flere områder. Det er en opgave, som kommunerne naturligt har ansvaret for, fordi vi kender de lokale problemstillinger, har erfaringen, og vi er allerede godt i gang i Århus, siger Laura Hay (V).
I vinteren 2007 fik århusianerne en varsling om klimaforandringerne med meget nedbør og historisk høj vandstand i Århus Bugt og oversvømmelser flere steder til følge. Det oplyser Århus Kommune.
I Århus Kommune er der på en lang række områder taget hånd om problemerne og lagt planer for konkret handling i de områder, vi kan påvirke som kommune. I den nye kommuneplan er klimatilpasning indarbejdet. Den spildevandsplan - vi i disse dage har i offentlig høring - omfatter en plan for fremrykning af separering af regn og spildevand for hele Århus med 20 år. Og de nye lokalplaner, vi laver, har også klimatilpasning indarbejdet m.v.
Sluse i midtbyen
Der vil naturligvis være synlige forandringer i bybilledet som følge af klimatilpasningen. Vi forventer, at have en ny sluse på plads i 2015 til forbedring af sikkerheden mod oversvømmelser af Århus Midtby. Vi færdiggør i disse dage et varslingsystem for borgerne i de mest udsatte områder, og de igangværende anlægsaktiviteter på havnen indebærer også hensyntagen til højere vandstande. De kloakledninger, vi nedlægger i dag, er designet til de store vandmængder.
- Vi har indset, at byens vand er en integreret del af byens vækst. I mange henseender er vand en vigtig og en dejlig ressource, som kan anvendes rekreativt i bybilledet, og udfor-dringen er at få vandet brugt fornuftigt i byen. Derfor har vi udarbejdet et forslag til en spildevandsplan, hvor spildevand og regnvand fremadrettet separeres, så spildevand ledes til renseanlæg, mens regnvandet nedsives til grundvandet eller forsinkes i ådale og våd-områder. Kun i mindre omfang ledes regnvandet direkte væk i rør.
I Kommuneplan 2009 har Byrådet udpeget ca. 1500 hektar lavt liggende områder især omkring vandløbene som fremtidige områder, hvor der er plads til vandet og tid til at udjævne vandstrømmen. Kommunen arbejder på, at vandet - når det regner rigtig meget - får lov til at strømme ind i disse områder og lave kontrollerede oversvømmelser. Områderne bliver kun periodevist oversvømmede og vil henligge som natur og rekreative arealer. Vi har erfaring med dette fra de nyetablerede Årslev Engsø og Egå Engsø.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.