ODENSE: De danske byer skal have hjælp til indsatsen mod fremtidens vandmasser. Forstærkningen kommer gennem det nye partnerskab 'Vand i byer', der, med et budget på 100 mio. kr., skal udvikle nye løsninger på kommunernes klimaproblemer over de næste fem år.
Fokus er på seks hovedtemaer her under nye metoder til opsamling og anvendelse af regnvand og nye IT-løsninger til grafisk modellering af fremtidens klima skal hjælpe kommunerne med klimatilpasning. Derudover er udvikling af konkrete planlægningsværktøjer til kommunerne blandt partnerskabets hovedindsatser, skriver Ingeniøren.
- Klimaændringerne påvirker byerne voldsomt. Og de helt store problemer kommer inden for vandplanlægningen,« siger Karsten Arnbjerg-Nielsen og konstaterer at store regnvandsmængder allere er et problem i mange danske byer, der kæmper med overbelastede kloaksystemer og oversvømmelser, siger Lektor Karsten Arnbjerg-Nielsen, DTU.
Odense Kommune skal afprøve partnerskabets innovationer som en af de første danske byer. Kommen vil etablere en helt ny bydel ved Syddansk Universitet og her får partnerskabet mulighed for at udvikle et samlet bæredygtigt vandkredsløb fra bunden.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.