Af Inger Haarup Borchmann, Trine Skammelsen, Søren Gabriel
Med miljøministerens nyligt fremsatte forslag om at give forsyningerne mulighed for at opkræve penge for håndteringen af regnvand er spørgsmålet om, hvordan vi fremtidssikrer byerne mod stigende nedbørsmængder igen aktuelt. Det understreges yderligere af weekendens monsterregn med kraftige oversvømmelser til følge. Problemet skal naturligvis løses via en række forskellige initiativer, fx ved at give kommuner og forsyninger mulighed for at stille krav til virksomheder og private boligejeres afledning af regnvand og ved at yde støtte anlæg af nedsivningsanlæg.
I dag er det gratis at komme af med regnvand - udgifterne betales over spildevandet, og der er derfor hverken penge eller incitament til at gøre noget for en bæredygtig håndtering af regnvandet. I den forbindelse vil der være god samfundsøkonomisk og miljømæssig bæredygtig ræson i at oprette en ny statslig eller kommunalt administreret tilskudsordning eller udlovning af puljemidler, som kan søges af private boligejere, boligforeninger og offentlige institutioner som, for eksempel i forbindelse med renovering af udearealer, ønsker at begrænse vandspild og belastning af kloaknettet ved at etablere anlæg til lokal anvendelse af regnvand.
Traditionelt taler man om Lokal Afledning af Regnvand (LAR), hvorved man med nedsivningsanlæg forhindrer, at regnvandet ledes direkte i kloakken. Der er imidlertid fordele ved den øgede nedbør, som vi bør lade brede sig - som ringe i vandet. Hvorfor lukke regnvandet inde i nedgravede faskiner og kloakker, når det kan bruges aktivt over jorden til at gøre byrummet både smukkere, mere levende og mere økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt? Som henholdsvis byplanlæggere og miljøingeniører arbejder vi blandt andet med Lokal Anvendelse af Regnvand i projekter, hvor vandet bliver brugt som en ressource i anlæg, hvor den tekniske løsning kombineres med æstetiske, rekreative, lærings- og sundhedsmæssige hensyn.
Vi arbejder blandt andet med udvikling af LAR-løsninger til skolegårde, hvor dele af den traditionelle mur-til-mur flisebelægning brydes op af grønne områder. Her kan regnvandet enten bruges til afvanding af beplantning eller opsamles i bassiner, som i våde perioder får et smukt vandspejl og som i tørre perioder kan bruges til fx boldspil eller skating. Samtidig med at anlæggene giver mulighed for at begrænse belastningen af kloakken, synliggør de regnvandet og skaber dermed en anledning til at tale med børnene om klimaforandringer og konsekvenserne af deres adfærd og forbrug for for eksempel mængden af nedbør i fremtiden.
Hvis de efterhånden velkendte scenarier med store regnskyl med oversvømmede byområder og kældre til følge ikke skal blive en meget stor praktisk og økonomisk belastning for kommunerne og private boligejere, må vi tænke kreativt og skabe de gode udsigter selv. En måde at gøre det er ved at lade regnvandet skabe fundamentet for et grønt og levende byrum, som tilpasser sig klimaet og som giver en anledning til nye oplevelser.
Inger Haarup Borchmann og Trine Skammelsen, metopos by- og landskabsdesign
og Søren Gabriel, Orbicon, Leif Hansen
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
