KØBENHAVN: Københavns Energi (KE) har investeret massivt i kloakker, men det er ikke tilstrækkeligt, når det monsterregner. Borgere og erhverv opfordres nu til selv at hjælpe til og ikke lede regnvandet ned i det overbelastede kloakker.
KE oplyser, at virksomheden det seneste årti har opført en række store underjordiske regnvandsbassiner. Når det regner kraftigt og der er ekstra pres på kloakkerne, opsamles regnvand og spildevand i bassinerne. Når der så igen er plads i kloakkerne, ledes vandet fra bassinerne videre i systemet.
Det betyder, at der i dag er langt færre overløb af spildevand fra kloakken til havnen end vi så tidligere. I alt har København Energi indtil nu investeret ca. 2 mia. kroner i regnvandsbassiner. Den samlede kapacitet i bassinerne er på over 220.000 m3.
De meget kraftige regnskyl eller skybrud betyder dog, at hele kloaksystemet - også regnvandsbassinerne - kan blive fyldt op. I disse situationer kan vi opleve lokale oversvømmelser, vand i kældre, overløb af spildevand til havnen og andre gener og skader.
Regnvandsbassinerne er en del af løsningen, når vi skal håndtere de ekstreme regnskyl, men de kan ikke alene løse problemerne.
I det hele taget kan kloaksystemet ikke lige ændres og udvides, så det kan håndtere de større regnmængder. Det ville koste mange milliarder, og tage mange år, hvis vi alene satsede på en sådan udbygning af kloaksystemet.
I stedet skal vi, sammen med en fortsat udbygning af kloaksystemet, satse bredere og udnytte flere muligheder til at opsamle og komme af med regnvandet - for der findes en række andre metoder.
Lokal nedsivning af regnvandet er en af dem. I mange tilfælde er det helt overflødigt at lede regnvandet i kloakken og ud til rensningsanlæggene, fordi det ikke er særlig forurenet. Hvis vi i stedet kan lede en større del af regnvandet uden om kloaksystemet, og lade det sive naturligt ned i jorden, kan vi også mange steder lette presset på kloakkerne.
En af måderne er, at flere - både private husejere og fx boligforeninger - anlægger faskiner til nedsivning af regnvandet. Opsamling af regnvand til anvendelse i vaskerier og lignende er andre muligheder.
I Københavns Energis område er det muligt at få tilbagebetalt en del af tilslutningsafgiften, hvis man anlægger en faskine.
Herudover skal vi, både i udformningen af nye bydele og hvor det er muligt i eksisterende byområder, tænke i løsninger, som kan håndtere de ekstreme regnmængder. Det kan være kunstige søer eller kanalsystemer, som det fx kendes i Ørestad. Her er alle byggerier indrettet så regnvand fra tagene løber ud i bydelens kanaler og hermed ikke belaster kloakkerne.
De voldsomme skybrud, som de seneste år har været en del af sommervejret, hænger sammen med ændringerne i klimaet. De ekstreme regnskyl er et resultat af højere temperaturer. Når klimaet bliver varmere kan luften indeholde mere vanddamp, og det forstærker intensiteten i nedbøren. Alt tyder altså på, at tendensen med meget kraftige regnskyl sidst i sommerperioden, er noget vi fortsat vil opleve.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
